{
  "odata.metadata":"https://oda.ft.dk/api/$metadata#Sag/@Element","id":15966,"typeid":8,"kategoriid":null,"statusid":21,"titel":"Tilslutning til at statens bloktilskud til kommunerne for finans\u00e5ret 2012 fasts\u00e6ttes til 77.928,2 mio. kr. Heraf udg\u00f8r balancetilskud 12.320,5 mio. kr., hvoraf 3.000 mio. kr. er betinget, jf. lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner","titelkort":"Tilslutning til at statens bloktilskud til kommunerne for finans\u00e5ret 2012 fasts\u00e6ttes til 77.928,2 mio. kr. Heraf udg\u00f8r balancetilskud 12.320,5 mio. kr., hvoraf 3.000 mio. kr. er betinget, jf. lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner","offentlighedskode":"O","nummer":"Aktstk. 154","nummerprefix":"Aktstk.","nummernumerisk":"154","nummerpostfix":"","resume":"","afstemningskonklusion":null,"periodeid":28,"afg\u00f8relsesresultatkode":"TF","baggrundsmateriale":null,"opdateringsdato":"2017-12-05T21:20:40.083","statsbudgetsag":false,"begrundelse":null,"paragrafnummer":7,"paragraf":"Finansministeriet","afg\u00f8relsesdato":"2011-06-23T00:00:00","afg\u00f8relse":"Tiltr\u00e5dt den 23-6-2011 af et flertal i Finansudvalget (Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer).  Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget tiltr\u00e6der aktstykket, idet det bem\u00e6rkes, at aktstykket udm\u00f8nter de \u00f8konomiske konsekvenser af de indg\u00e5ede aftaler mellem henholdsvis regeringen og KL samt regeringen og Danske Regioner.  Dansk Folkeparti har ikke i forbindelse med voteringen af aktstykket taget stilling til de af aftalerne senere n\u00f8dvendige lov\u00e6ndringer og andre forhold som s\u00e6rskilt vil komme til politisk behandling.  Et mindretal i udvalget (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Radikale Venstres medlemmer af udvalget) undlader at stemme. Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer udtaler, at aktstykke 154 udm\u00f8nter aftalerne om kommunernes og regionernes \u00f8konomi for 2012 indg\u00e5et mellem regeringen og henholdsvis KL og Danske Regioner. Det er Socialdemokraterne og SF\u2019s opfattelse, at de indg\u00e5ede aftaler end ikke giver mulighed for at holde et u\u00e6ndret serviceniveau. Derfor vil konsekvensen af aftalerne v\u00e6re, at kommunerne og regionerne er n\u00f8dsaget til at forringe kernevelf\u00e6rden. Det betyder bl.a., at de igangv\u00e6rende nedsk\u00e6ringer og fyringsrunder vil forts\u00e6tte i 2012.  Aftalerne forts\u00e6tter dermed linjen fra tidligere \u00e5r: Regeringen g\u00f8r det ikke muligt for kommuner og regioner at indfri regeringens l\u00f8fter til forbedringer af velf\u00e6rden. Med den s\u00e5kaldte genopretningspakke fra 2010 er der aftalt nulv\u00e6kst i kommunerne i perioden 2011-2013. Forhandlingerne om kommunernes \u00f8konomi har reelt haft karakter af et diktat, fordi det p\u00e5 forh\u00e5nd har v\u00e6ret udelukket, at kommunerne sikres de rette rammer til fornyelse af velf\u00e6rden. \u00d8konomiaftalen for 2012 p\u00e5 det kommunale omr\u00e5de b\u00e6rer derfor ogs\u00e5 pr\u00e6g heraf, hvor der ikke tildeles kommunerne \u00e9n ekstra krone til at sikre et u\u00e6ndret serviceniveau.  Regionerne vil med \u00f8konomiaftalen - trods ekstra midler til sundhedsomr\u00e5det \u2013 ikke have mulighed for at forbedre kvaliteten og levere sundhed i verdensklasse, som borgerne med rimelighed kan forvente, og som regeringen gentagne gange har lovet.  S\u00e5vel KL's som Danske Regioners bestyrelser er g\u00e5et konstruktivt ind i \u00f8konomiforhandlingerne, selvom den \u00f8konomiske ramme var fastlagt p\u00e5 forh\u00e5nd. Desv\u00e6rre er det ikke lykkedes at rykke n\u00e6vnev\u00e6rdigt p\u00e5 regeringens prioriteringer, og det vil bidrage yderligere til nedslidningen af vores velf\u00e6rdssamfund.  En fortsat udhuling af kernevelf\u00e6rden betyder, at stadig flere vil v\u00e6lge den f\u00e6lles velf\u00e6rd fra til fordel for private l\u00f8sninger. Det er konsekvensen, n\u00e5r kommuner og regioner ikke har mulighed for at stille en tilfredsstillende offentlig velf\u00e6rd til r\u00e5dighed for borgerne. Socialdemokratiet og SF kan p\u00e5 den baggrund ikke stemme for aktstykket, og uden en aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner var der gode grunde til at stemme imod aktstykke 154. Aftalesystemets principielle betydning for det lokale selvstyre, og for at styre samfunds\u00f8konomien, betyder dog, at Socialdemokraterne og SF v\u00e6lger hverken at stemme for eller imod aktstykke 154. Socialdemokratiet og SF har f\u00f8lgende bem\u00e6rkninger til aftalen mellem regeringen og KL: - Nulv\u00e6kst vil betyde flere besparelser i kommunerne Med nulv\u00e6kst er der reelt tale om besparelser i kommunerne \u2013 ogs\u00e5 i 2012 \u2013 fordi stigende udgifter til bl.a. \u00e6ldreomr\u00e5det og specialomr\u00e5det skal finansieres ved besparelser p\u00e5 andre omr\u00e5der. Det vil i mange tilf\u00e6lde betyde f\u00e6rre penge bl.a. til daginstitutioner og folkeskolen til n\u00e6ste \u00e5r. En \u00f8konomisk ramme der alene er justeret for pris- og l\u00f8nudviklingen \u2013 s\u00e5dan som tilf\u00e6ldet er med nulv\u00e6kst \u2013 samtidig med at udgifter stiger alene pga. demografiske \u00e6ndringer i befolkningen vil derfor betyde flere nedsk\u00e6ringer i kommunerne Socialdemokratiet og SF har fremlagt en \u00f8konomisk politik, hvor udgangspunktet for \u00f8konomiforhandlingerne med kommunerne vil v\u00e6re et helt andet. Socialdemokraterne og SF vil sikre at kommunerne kompenseres for udgifter demografi og de stigende udgifter p\u00e5 specialomr\u00e5det. Det vil kunne sikre, at det nuv\u00e6rende serviceniveau p\u00e5 disse omr\u00e5der som minimum opretholdes. - Anl\u00e6gsinvesteringer er til gavn for b\u00e5de borgere og samfunds\u00f8konomien Dansk \u00f8konomi er i alvorlige vanskeligheder. V\u00e6ksten er udeblevet og \u00f8konomien er skrumpet i de sidste to kvartaler. Danmark er nu i recession. Hertil kommer, at besk\u00e6ftigelsen er faldet voldsomt, og at ledigheden fortsat er for h\u00f8j. Samtidig er der bl.a. behov for energirenoveringer og andre renoveringer i kommunerne. Derfor er niveauet for anl\u00e6gsinvesteringer for kommunerne utilfredsstillende. Sammenlignet med kommunernes budgetterede anl\u00e6gsniveau i 2011 er der tale om en tilbagegang p\u00e5 godt 10 procent. Det er dog fornuftigt, at \u00f8konomiaftalen ikke er endt med det loft over anl\u00e6gsudgifterne, som regeringen havde lagt op til. Flere investeringer \u2013 bl.a. i kommunerne \u2013 er ikke alene til gavn for den enkelte borger men i h\u00f8j grad ogs\u00e5 for samfunds\u00f8konomien, n\u00e5r investeringerne skaber arbejdspladser og \u00f8get v\u00e6kst. Socialdemokraterne og SF vil \u00f8ge anl\u00e6gsinvesteringerne i kommunerne til n\u00e6ste \u00e5r. Socialdemokraterne og SF \u00f8nsker samlet set at fremrykke investeringer for 10 mia.kr. i 2012. - Socialdemokraterne og SF \u00f8nsker ingen konkrete tal for konkurrenceuds\u00e6ttelsen  Regeringen \u00f8nsker at \u00f8ge konkurrenceuds\u00e6ttelsen i kommunerne, s\u00e5 31,5 pct. af opgaverne s\u00e6ttes i udbud i 2015. Med \u201dAftalen om Konkurrencepakken\u201d har regeringen og de \u00f8vrige forligspartier tilkendegivet, at de vil lovgive sig til \u00f8get konkurrenceuds\u00e6ttelse, hvis kommunerne ikke efterlever kravene. Det er uklart, hvilke sanktioner der vil v\u00e6re forbundet hermed. De n\u00e6rmere betingelser vil blive fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeren. S og SF tager kraftigt afstand fra denne fremgangsm\u00e5de. Det m\u00e5 som minimum kunne oplyses, hvilke sanktioner kommunerne kan forvente, hvis de ikke konkurrenceuds\u00e6tter i tilstr\u00e6kkelig omfang.. Af aftalen med kommunerne fremg\u00e5r det, at regeringen inden udgangen af 2011 frems\u00e6tter forslag til underst\u00f8ttelse af \u00f8get konkurrenceuds\u00e6ttelse p\u00e5 hjemmehj\u00e6lpsomr\u00e5det.  Hvis arbejdet muligg\u00f8r en \u00f8get konkurrenceuds\u00e6ttelse p\u00e5 hjemmehj\u00e6lpsomr\u00e5det, har KL accepteret at indg\u00e5 en ny aftale med et m\u00e5l p\u00e5 31,5 pct. Socialdemokratiet og SF vil afskaffe tvungne udbud i kommunerne. Den enkelte kommunalbestyrelse skal kunne tilrettel\u00e6gge sin egen udbudspolitik og ikke v\u00e6re bundet af stramme restriktioner. Restriktioner som regeringen med forslaget vil sk\u00e6rpe. Kommunerne skal sikre, at de enkelte opgaver l\u00f8ses p\u00e5 den bedste og billigste m\u00e5de. Derfor skal den enkelte kommune samarbejde med private leverand\u00f8rer, hvor det giver mening. Men samarbejdet skal v\u00e6re baseret p\u00e5 en fornuftig dialog og f\u00e6lles vilje parterne imellem. Tvang og p\u00e5bud er ikke vejen og ikke det, der efter Socialdemokraternes og SFs mening, sikrer de bedste rammer for fornyelse af velf\u00e6rden. - Ambitionerne omkring velf\u00e6rdsteknologi er ikke h\u00f8je nok Af aftalen fremg\u00e5r det, at regeringen og KL er enige om at fremme anvendelse af velf\u00e6rdsteknologi for at sikre en bedre personaleudnyttelse i kommunerne. De nye tiltag i aftalen er dog begr\u00e6nset, og samlet set betyder \u00f8konomiaftale f\u00e6rre penge i Fonden for Velf\u00e6rdsteknologi (tidligere  ABT fonden) grundet flere penge til IT i folkeskolen bl.a. til udvikling af markedet for digitale l\u00e6remidler og spredning af erfaringer fra fors\u00f8gsprojekter  Hertil kommer en yderligere dr\u00e6ning af fonden i forbindelse med vedtagelsen af BoligJobPlan, hvor fonden finansierer 300 mio. kr. Socialdemokratiet og SF \u00f8nsker en massiv satsning p\u00e5 velf\u00e6rdsteknologi. St\u00f8rre investeringer i velf\u00e6rdsteknologi kan ikke bare sikre effektiviseringer og mere smidig tilrettel\u00e6ggelse af arbejdet her, nu og i fremtiden men ogs\u00e5 sikre klare fordele for de \u00e6ldre og handicappede \u2013 bl.a. mere selvbestemmelse og mulighed for at klare sig selv i eget hjem lidt l\u00e6ngere. Derfor vil Socialdemokraterne og SF sikre statslig l\u00e5neadgang til fornuftige og rentable investeringer \u2013bl.a. indenfor velf\u00e6rdsteknologi. - \u00d8get IT i folkeskolen Med aftalen l\u00e6gges der op til flere midler til IT i folkeskolen. Dermed reserveres der \u00bd mia.kr. fra Fonden for Velf\u00e6rdsteknologi til mere IT i folkeskolen over de kommende \u00e5r. Der er helt n\u00f8dvendigt at styrke IT i folkeskolen. B\u00e5de ift. den enkelte elev og n\u00e5r det g\u00e6lder tilrettel\u00e6ggelsen af undervisningen. Socialdemokratiet og SF har fremlagt et folkeskoleudspil, hvor udbygningen af IT i folkeskolen spiller en afg\u00f8rende rolle. Socialdemokraterne og SF mener derfor, at det er fornuftigt at anvende penge fra fonden til folkeskolen. Socialdemokraterne og SF mener  dog, at det er st\u00e6rkt kritisabelt, at der ikke \u2013 derudover \u2013 g\u00f8res en ekstra indsats for at \u00f8ge anvendelsen af velf\u00e6rdsteknologi i kommunerne, jf. ovenfor. - Ingen ekstra penge til sundhedsomr\u00e5det i aftalen KL havde \u00f8nsket flere penge til den forebyggende sundhedsindsats i kommunerne. Med aftalen for 2012 er det \u00f8nske ikke blevet indfriet. Der igangs\u00e6ttes alene et arbejde, der skal identificere potentialer for en mere effektiv forebyggelsesindsats i forhold til blandt andet at nedbringe sygehusindl\u00e6ggelser og genindl\u00e6ggelser, som skal v\u00e6re f\u00e6rdigt i for\u00e5ret 2012.  Socialdemokratiet og SF mener, at det er helt afg\u00f8rende, at kommunerne f\u00e5r penge til at \u00f8ge den forbyggende sundhedsindsats. Det vil v\u00e6re med til at mindske b\u00e5de antallet af indl\u00e6ggelser og genindl\u00e6ggelser p\u00e5 landets sygehuse. Kun ved en m\u00e5lrettet indsats overfor kroniske syge mv. kan vi mindske presset p\u00e5 sundhedsv\u00e6senet i de kommende \u00e5r.  - Nedbringelse af lukkedage kr\u00e6ver ekstra penge Med \u00f8konomiaftalen for 2009 aftalte regeringen og KL at afskaffe l\u00f8srevne lukkedage i daginstitutioner. Der blev afsat 65 mio.kr. til at opfylde dette. Aftalen overholdes dog ikke i alle kommuner \u2013 derfor \u00f8nsker regeringen en opstramning og vil, s\u00e5fremt det ikke lykkedes at f\u00e5 alle kommuner til at overholde den tidligere aftale, frems\u00e6tte lovforslag omkring hvilke dage, der m\u00e5 holdes lukket i landets daginstitutioner. Som det er velkendt blandt alle for\u00e6ldre, er der i dag ikke blot tale om lukkedage men om egentlige lukkeuger i mange institutioner. N\u00e5r \u00f8konomien er s\u00e5 stram, som den er i kommunerne, er lukkeuger et af de spareforslag, der gennemf\u00f8res mange steder. Socialdemokratiet og SF mener, at det kan v\u00e6re fornuftigt at holde lukket i daginstitutioner p\u00e5 dage, hvor fremm\u00f8det traditionelt er lavt. Samtidig mener Socialdemokraterne og SF dog, at det voksende antal lukkedage er uholdbart og for ufleksibelt for mange for\u00e6ldre. Modsat regeringen erkender Socialdemokraterne og SF, at det ikke er muligt at begr\u00e6nse antallet af lukkedage uden ekstra midler til kommunerne. Socialdemokratiet og SF har f\u00f8lgende bem\u00e6rkninger til aftalen mellem regeringen og Danske Regioner: - Utilstr\u00e6kkelige midler til sundhedsomr\u00e5det Med den s\u00e5kaldte genopretningspakke er der aftalt en ramme p\u00e5 5 mia. kr. ekstra til sundhedsomr\u00e5det over 3 \u00e5r i perioden 2011-2013. Af disse blev 2 mia. kr. udm\u00f8ntet i 2011. Aftalen for 2012 endte med et l\u00f8ft af rammen p\u00e5 1,5 mia. kr.  I perioden 2007 til 2010 steg aktiviteten ca. 5,5 procent om \u00e5ret, men i 2011 ventes aktiviteten kun at stige 1 procent og i 2012 kan aktiviteten stige 3 procent med den indg\u00e5ede aftale. Der er s\u00e5ledes lang vej til forbedret kvalitet og sundhed i verdensklasse, som borgerne med rimelighed kan forvente. Socialdemokratiet og SF vil styrke det offentlige sundhedsv\u00e6sen, s\u00e5 alle borgere kan f\u00e5 den behandling, som de har brug for p\u00e5 lige vilk\u00e5r. Derfor skal investeringerne i sundhed l\u00f8ftes. M\u00e5let er, at det skal v\u00e6re muligt at behandle flere patienter, k\u00f8be ny medicin og f\u00f8lge med den almindelige udvikling i behandlingsmulighederne. - Psykiatrien skal styrkes Med aftalen sikres der ikke flere penge til psykiatrien. Regeringen l\u00e6gger alene op til at s\u00f8ge satspuljepartiernes tilslutning til at afs\u00e6tte 150 mio. kr. \u00e5rligt til psykiatrien. Heraf 35 mio. kr. til etablering af nye sengepladser i almen psykiatri. Dermed ser mange \u00e5rs nedslidning af psykiatriomr\u00e5det ud til at forts\u00e6tte. Siden 2002 er der nedlagt mere end 700 pladser i psykiatrien, det svarer n\u00e6sten til hver femte plads. Det er tale om et massivt svigt at de psykiatriske patienter.  Socialdemokratiet og SF vil styrke psykiatrien markant. Der er behov for en genopretning af omr\u00e5det som et opg\u00f8r mod nedprioriteringen af omr\u00e5det i de sidste ti \u00e5r. Der er behov for at sikre hurtigere udredning og behandling men ogs\u00e5 en langt mere forebyggende indsats til b\u00e5de b\u00f8rn og voksne med psykiatriske lidelser. - Ingen m\u00e5l for konkurrenceuds\u00e6ttelse Med \u00f8konomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner l\u00e6gges der op til, at der skal fasts\u00e6ttes en konkret m\u00e5ls\u00e6tning om konkurrenceuds\u00e6ttelse i regionerne. Socialdemokratiet og SF vil afskaffe det tvungne udbud i kommunerne. Dermed \u00f8nsker vi selvsagt heller ingen rigide regler omkring udbud indenfor regionerne.  Kvalitetsreformen var et blufnummer: - I 2007 fremlagde regeringen sin s\u00e5kaldte Kvalitetsreform. Med 180 konkrete initiativer \u00f8nskede regeringen at give velf\u00e6rden et markant kvalitetsl\u00f8ft. Udm\u00f8ntningen af kvalitetsreformen skulle prim\u00e6rt ske i perioden 2007-2011, hvortil der blev oprettet en s\u00e5kaldt Kvalitetspulje p\u00e5 10 mia. kr. Ikke til et permanent l\u00f8ft af velf\u00e6rden men som et engangsbel\u00f8b. - Med aftalerne om kommunernes og regionernes \u00f8konomi for 2012 er det p\u00e5 tide at g\u00f8re status over kvalitetsreformen og ikke mindst i forhold til forankringen af reformen efter 2011. Desv\u00e6rre konstaterer Socialdemokraterne og SF, at aftalerne for 2012 ikke n\u00e6vner Kvalitetsreformen med et eneste ord og derfor ej heller sikrer finansiering af de gode hensigter, der blev pr\u00e6senteret i afm\u00e5lt passende tid forinden folketingsvalget i 2007. - Under overskriften \u201dBrugerne i centrum\u201d signalerede regeringen, at den ville s\u00e6tte de mere end 5 mio. brugere i centrum af fornyelsen af den offentlige service. Et af forslagene var at afskaffe lukkedage p\u00e5 almindelige hverdage i daginstitutionerne. L\u00f8ftet til b\u00f8rnefamilierne er her fire \u00e5r efter stadig ikke indfriet. Faktisk er antallet af lukkedage steget med n\u00e6sten 40 procent siden regeringen lovede at afskaffe lukkedagene. Finansieringen har v\u00e6ret for d\u00e5rlig, og der er med aftalen om kommunernes \u00f8konomi for 2012 fortsat ikke rettet op herp\u00e5. - Regeringens l\u00f8fte om et sundt frokostm\u00e5ltid i daginstitutioner indg\u00e5r ligeledes i Kvalitetsreformen. P\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt kan det konstateres, at kun en tredjedel af b\u00f8rnehaveb\u00f8rnene er omfattet af en frokostordning og kun for 3 procent af b\u00f8rnene er frokostordningen en del af dagtilbudsydelsen. Der er s\u00e5ledes lang vej til at sikre alle b\u00f8rn et sundt frokostm\u00e5ltid, og der er med aftalen om kommunernes \u00f8konomi for 2012 ikke taget yderligere initiativer i den retning. - Med Kvalitetsreformen lovede regeringen et historisk l\u00f8ft af de offentlige investeringer. Med en Kvalitetsfond p\u00e5 50 mia. kr. i perioden 2009-2018 skulle de offentlige bygninger moderniseres for at sikre et m\u00e6rkbart l\u00f8ft i bygningsstandarder mv. I de to f\u00f8rste \u00e5r \u2013 2009 og 2010 \u2013 kan det nu konstateres, at der alene i kommunerne mangler investeringer for 2,1 mia. kr. Det svarer til mere end 13 procent af det aftalte niveau. - Kvalitetsreformen kan med andre ord siges at v\u00e6re et politisk blufnummer, der havde til hensigt at vinde Folketingsvalget i 2007. Endnu engang har VK-regeringen sl\u00e5et et langt st\u00f8rre br\u00f8d op, end den politiske vilje og medf\u00f8lgende finansiering berettiger til. De mange fine hensigter er langt fra indfriet, og st\u00e5r i sk\u00e6rende kontrast til den sparedagsorden, som den nuv\u00e6rende statsminister har sat sig i spidsen for. Socialdemokraterne og SF konstaterer p\u00e5 den baggrund, at regeringen m\u00e5l om at sikre velf\u00e6rden et markant kvalitetsl\u00f8ft er sl\u00e5et afg\u00f8rende fejl.   Radikale Venstres medlem af udvalget udtaler, at Radikale Venstre stemmer hverken for eller imod aktstykket. Radikale Venstre er imod regeringens og Dansk Folkepartis Genopretningsaftale for 2011-2013, som rummer for mange besparelser og for f\u00e5 reformer af \u00f8konomien. Aftalerne med KL og Dansk Regioner udm\u00f8nter denne sparepolitik. Af respekt for aftalesystemet stemmer Radikale Venstre ikke imod aktstykket.  Radikale Venstre er imod regeringens nulv\u00e6kst ogs\u00e5 i 2012, fordi det tvinger kommunerne til at sk\u00e6re i velf\u00e6rden og p\u00e5 uddannelser, n\u00e5r de skal finansiere v\u00e6ksten i udgifterne p\u00e5 specialomr\u00e5derne. Nulv\u00e6ksten rammer s\u00e6rligt h\u00e5rdt i 2012, hvor opsvinget stadig er usikkert. De seneste nationalregnskabstal viser, at dansk \u00f8konomi teknisk set befinder sig i en recessionstilstand.  Radikale Venstre st\u00f8tter flere midler til sundhedsomr\u00e5det, men er finder at pengene med aftalen fortsat anvendes forkert. Aftalen er uden den reform, som skal g\u00f8re sygehusene i stand til at opprioritere kritisk syge patienter, hurtigere diagnoser og forebyggelse.  Et andet mindretal i udvalget (Enhedslistens medlem af udvalget) stemte imod bevillingsans\u00f8gningen.","r\u00e5dsm\u00f8dedato":null,"lovnummer":null,"lovnummerdato":null,"retsinformationsurl":null,"fremsatundersagid":null,"deltundersagid":null
}