{
  "odata.metadata":"https://oda.ft.dk/api/$metadata#Sag/@Element","id":29337,"typeid":10,"kategoriid":11,"statusid":20,"titel":"Hvilke reaktionsmuligheder findes over for kommuner, som mod bedre vidende eller gentagne gange undlader at opfylde forpligtelser efter den sociale lovgivning over for borgere i kommunen?","titelkort":"Om reaktionsmuligheder over for kommuner, der ikke opfylder forpligtelserne i forbindelse med sociallovgivningen","offentlighedskode":"O","nummer":"S 698","nummerprefix":"S","nummernumerisk":"698","nummerpostfix":"","resume":"","afstemningskonklusion":null,"periodeid":20,"afg\u00f8relsesresultatkode":null,"baggrundsmateriale":null,"opdateringsdato":"2017-12-08T16:35:46.45","statsbudgetsag":false,"begrundelse":"TV 2 Nyhederne omtalte den 9. oktober d.\u00e5. en konkret sag, hvor \u00c5rhus Kommune gav afslag p\u00e5 en ekstrabevilling efter servicelovens \u00a7 77 om hj\u00e6lpeordninger til en person, der kun med ekstra hj\u00e6lp kunne opholde sig hos sin syge k\u00e6reste, der var indlagt p\u00e5 Tarm Sygehus. Begrundelsen var, at det ikke var ham selv, der var syg. Imidlertid er det ikke nogen betingelse for hj\u00e6lp efter servicelovens \u00a7 77, at man overhovedet er syg og dermed heller ikke for en ekstra bevilling, idet hj\u00e6lpen skal udm\u00e5les efter det faktiske behov, jf. ogs\u00e5 beretningen fra Folketingets Socialudvalg over beslutningsforslag B 17 (Folketings\u00e5ret 2003/2004). \nDette er s\u00e5 indlysende, at is\u00e6r \u00c5rhus Kommune med de fleste hj\u00e6lpeordninger i landet ikke kan have v\u00e6ret i tvivl om reglerne. Da sagen efterf\u00f8lgende blev indbragt for Det Sociale N\u00e6vn, kom \u00c5rhus Kommune da ogs\u00e5 p\u00e5 bedre tanker, men omkostningsfrit, idet k\u00e6resten i mellemtiden var d\u00f8d.\nI efter\u00e5ret 2003 tabte \u00c5rhus Kommune en sag ved Det Sociale N\u00e6vn i \u00c5rhus Amt om merudgifter efter servicelovens \u00a7 84, s\u00e5ledes at en ans\u00f8ger fik tilkendt merudgiftsydelse til d\u00e6kning af udgifter til drift af bil, fordi n\u00e6vnet fandt det sandsynliggjort, at p\u00e5g\u00e6ldende alene havde bil p\u00e5 grund af sin funktionsneds\u00e6ttelse. \u00c5rhus Kommune omgjorde umiddelbart \u00e9n anden sag i overensstemmelse med denne afg\u00f8relse, men har herefter i et \u00e5r fastholdt og praktiseret f\u00f8lgende interne regel: 'Der skal gives afslag p\u00e5 ans\u00f8gning om driftsudgifter med begrundelse i, at ans\u00f8geren under 'almindelige' omst\u00e6ndigheder slet ikke ville have haft en bil. Begrundelsen er, at en bil i dag betragtes som et s\u00e5 almindeligt forbrugsgode, at det ikke med rette kan sandsynligg\u00f8res, at ans\u00f8geren ikke vil have haft bil, hvis der ikke var et s\u00e6rligt k\u00f8rselsbehov som f\u00f8lge af p\u00e5g\u00e6ldendes nedsatte funktionsevne', hvilket er i strid med s\u00e5vel den et \u00e5r gamle afg\u00f8relse i Det Sociale N\u00e6vn for \u00c5rhus Amt som Socialministeriets vejledning om merudgifter efter servicelovens \u00a7 84.\n","paragrafnummer":null,"paragraf":null,"afg\u00f8relsesdato":null,"afg\u00f8relse":null,"r\u00e5dsm\u00f8dedato":null,"lovnummer":null,"lovnummerdato":null,"retsinformationsurl":null,"fremsatundersagid":null,"deltundersagid":null
}