{
  "odata.metadata":"https://oda.ft.dk/api/$metadata#Sag/@Element","id":31684,"typeid":10,"kategoriid":11,"statusid":20,"titel":"Hvad agter ministeren at g\u00f8re for at sikre, at danske skolelever f\u00e5r et mere nuanceret og d\u00e6kkende billede af de politiske partiers og politiske ungdomsorganisationers ageren under bes\u00e6ttelsestiden, end det de pr\u00e6senteres for p\u00e5 undervisningshjemmesiden www.befrielsen1945.dk?","titelkort":"Om historien om bes\u00e6ttelsestiden.","offentlighedskode":"O","nummer":"S 372","nummerprefix":"S","nummernumerisk":"372","nummerpostfix":"","resume":"","afstemningskonklusion":null,"periodeid":21,"afg\u00f8relsesresultatkode":null,"baggrundsmateriale":null,"opdateringsdato":"2017-12-07T18:30:34.623","statsbudgetsag":false,"begrundelse":"TV Avisen bragte den 5. marts 2005 indslaget \u201dHistorikere kritiserer statsministeren for at simplificere historien om bes\u00e6ttelsen\u201d. Indslaget omhandler hjemmesiden www.befrielsen1945.dk, som kritikeres for at simplificere historien om bes\u00e6ttelsen groft, og bruge den til at f\u00e5 sine egne politiske budskaber igennem. I hjemmesidens stikord under Det Konservative Folkeparti st\u00e5r der bl.a.: \u201d Igennem 1930'erne kritiserede de konservative den siddende regering, best\u00e5ende af socialdemokrater og radikale, is\u00e6r for dens manglende vilje til at styrke forsvaret. Det var med nogen t\u00f8ven, at de konservative indgik i samlingsregeringen efter den tyske bes\u00e6ttelse. Den ledende i partiet var John Christmas M\u00f8ller, som blev minister, men i slutningen af 1940 blev han efter tysk pres tvunget til at forlade regeringen og senere til at opgive sine politiske poster. I for\u00e5ret 1942 flygtede Christmas M\u00f8ller til Storbritannien, hvorfra hans taler via BBC var med til at styrke modstandsviljen i Danmark. Partiet forblev i samlingsregeringen indtil 29. august 1943. Medlemmer af partiets ungdomsafdeling, KU, h\u00f8rte til de f\u00f8rste, der sluttede sig til modstandskampen.\u201d\nOg om Socialdemokratiet st\u00e5r der bl.a.: \"M\u00e5lene var dels at f\u00f8re befolkningen gennem bes\u00e6ttelsen med s\u00e5 f\u00e5 tab som muligt, dels at forts\u00e6tte den demokratiske og \u00f8konomiske udvikling, som partiet havde st\u00e5et for i 1930'erne. Det var ogs\u00e5 et m\u00e5l at s\u00f8rge for, at partiet og fagbev\u00e6gelsen overlevede bes\u00e6ttelsen. Ogs\u00e5 derfor blev konflikten med modstandsbev\u00e6gelsen s\u00e5 kraftig, fordi kommunisterne, den store fjende p\u00e5 arbejdspladserne, var dominerende i den illegale kamp. \nSocialdemokratiet gik \u2013 ligesom flere af de andre store partier \u2013 langt i tilpasningen over for tyskerne, og derfor var det vigtigt for partiet i slutningen af bes\u00e6ttelsen og lige efter den at p\u00e5virke den folkelige opfattelse af de fem \u00e5r p\u00e5 i retning af, at partiet havde handlet ud fra de bedste motiver: forsvaret for landet, dets befolkning og dets institutioner.\"","paragrafnummer":null,"paragraf":null,"afg\u00f8relsesdato":null,"afg\u00f8relse":null,"r\u00e5dsm\u00f8dedato":null,"lovnummer":null,"lovnummerdato":null,"retsinformationsurl":null,"fremsatundersagid":null,"deltundersagid":null
}