{
  "odata.metadata":"https://oda.ft.dk/api/$metadata#Sag/@Element","id":34168,"typeid":10,"kategoriid":11,"statusid":20,"titel":"Er udenrigsministeren ikke enig i, at det kan v\u00e6re til skade for den demokratiske udvikling i Europa, hvis EU optager et stort islamisk land som Tyrkiet, hvor en meget stor del af befolkningen bakker op om en autorit\u00e6r religi\u00f8s l\u00e6re frem for at st\u00f8tte en demokratisk udvikling, og billiger regeringen p\u00e5 den baggrund det britiske EU-formandskabs \u00f8nske om at fastholde, at der indledes optagelsesforhandlinger uden forh\u00e5ndsbetingelser med Tyrkiet den 3. oktober?","titelkort":"Om optagelse af Tyrkiet i EU.","offentlighedskode":"O","nummer":"S 2458","nummerprefix":"S","nummernumerisk":"2458","nummerpostfix":"","resume":"","afstemningskonklusion":null,"periodeid":21,"afg\u00f8relsesresultatkode":null,"baggrundsmateriale":null,"opdateringsdato":"2017-12-07T18:44:36.35","statsbudgetsag":false,"begrundelse":"Formelt er Tyrkiet sekulariseret. Generalerne i Tyrkiets v\u00e6bnede styrker anser sig for at v\u00e6re garanter for Kemal Atat\u00fcrks reformer og den sekul\u00e6re tyrkiske stat.\n\nDet tyrkiske milit\u00e6r har ved flere lejligheder truet med at afs\u00e6tte en siddende tyrkisk regering for at beskytte landet mod religi\u00f8s fanatisme eller korruption. Ved at sende en kampvognskolonne ind i en forstad til hovedstaden Ankara i 1997 gennemtvang den tyrkiske h\u00e6r i realiteten, at landets f\u00f8rste islamisk ledede regering under premierminister Necmettin Erbekan m\u00e5tte tr\u00e6de tilbage. I 1960, 1972 og i 1980 gennemf\u00f8rte milit\u00e6ret egentlige statskup. Efter kuppet i 1980 blev demokratiet f\u00f8rst genindf\u00f8rt tre \u00e5r senere i 1983. Som f\u00f8lge af dette kup suspenderede det dav\u00e6rende EF den associeringsaftale, man havde indg\u00e5et med Tyrkiet i 1963 (aftalen var suspenderet fra 1980 til 1986).\n\nEF har tidligere vist sig parat til at suspendere associeringsaftalen med Tyrkiet pga. milit\u00e6rets indblanding i den politiske beslutningsproces, selv om Tyrkiets v\u00e6bnede styrker er det eneste, der st\u00e5r mellem et sekul\u00e6rt semi-demokratisk styre og den totale islamiske fanatisme. Udenrigsministeren bedes s\u00e5ledes vurdere, om ikke det kan v\u00e6re til skade for den demokratiske udvikling i EU, hvis der optages et land med ca. 80 mio., hvoraf en betydelig del af dem foretr\u00e6kker et samfund, der bygger p\u00e5 en autorit\u00e6r religion frem for et demokratisk styre.\n\nDet nye britiske EU-formandskab har som \u00e9n af sine f\u00f8rste gerninger fastholdt, at optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet indledes uden forh\u00e5ndsbetingelser den 3. oktober i \u00e5r, hvilket kan undre set p\u00e5 baggrund af den sunde skepsis, der blandt andet kommer fra EU-kommisssionens formand samt den m\u00e5ske kommende tyske kansler, Angela Merkel, og fra Frankrigs m\u00e5ske kommende pr\u00e6sident, Nicolas Sarkozy. Alle m\u00e5 de anses for at v\u00e6re skeptiske over for, at et autorit\u00e6rt og muslimsk land kan indpasses i EU. ","paragrafnummer":null,"paragraf":null,"afg\u00f8relsesdato":null,"afg\u00f8relse":null,"r\u00e5dsm\u00f8dedato":null,"lovnummer":null,"lovnummerdato":null,"retsinformationsurl":null,"fremsatundersagid":null,"deltundersagid":null
}