{
  "odata.metadata":"https://oda.ft.dk/api/$metadata#Sag/@Element","id":38376,"typeid":10,"kategoriid":11,"statusid":20,"titel":"Vil ministeren bekr\u00e6fte, at udmeldingen fra Kulturarvsstyrelsen den 12. januar 2006 vedr\u00f8rende Guden\u00e5systemet om, at \u00bbDer er nu taget stilling til de \u00e5-systemer, der fremover skal v\u00e6re forbeholdt laksen og sn\u00e6belen. Guden\u00e5-systemet er ikke medtaget.\u00ab, er i klar modstrid med National forvaltningsplan for laks, og i bekr\u00e6ftende fald, hvilke skridt agter ministeren s\u00e5 at tage?","titelkort":"Om Guden\u00e5systemet","offentlighedskode":"O","nummer":"S 2031","nummerprefix":"S","nummernumerisk":"2031","nummerpostfix":"","resume":"","afstemningskonklusion":null,"periodeid":22,"afg\u00f8relsesresultatkode":null,"baggrundsmateriale":null,"opdateringsdato":"2017-12-07T17:56:50.417","statsbudgetsag":false,"begrundelse":"Kulturarvsstyrelsen udsendte den 12. januar 2006 nedenst\u00e5ende pressemeddelelse:\n\u00bbDanmarks st\u00f8rste vandkraftv\u00e6rk, Guden\u00e5centralen i Bjerringbro - ogs\u00e5 kaldet Tangev\u00e6rket - er igen indstillet til fredning.\nV\u00e6rket har tidligere v\u00e6ret indstillet til fredning i forbindelse med en temagennemgang af vanddrevne elv\u00e6rker i \u00e5r 2000. Dengang blev f\u00f8lgende fredet: Christiansdal Vandkraftv\u00e6rk, Hartev\u00e6rket og Karlsg\u00e5rde Vandkraftv\u00e6rk. Fredningen af Tangev\u00e6rket blev ikke gennemf\u00f8rt. Det skyldtes, at der var tvivl om v\u00e6rkets fremtid, og der var forskellige overvejelser om vandtilf\u00f8rslen og laksens muligheder for at komme forbi vandkraftv\u00e6rket. Nu er der taget stilling til de \u00e5-systemer, der fremover skal v\u00e6re forbeholdt laksen og sn\u00e6belen. Guden\u00e5-systemet er ikke medtaget, og derfor planl\u00e6gger man at forl\u00e6nge v\u00e6rkets drift. Det giver mulighed for at gennemf\u00f8re Det S\u00e6rlige Bygningssyns \u00f8nske om at frede v\u00e6rket.\nFredningen vil omfatte hovedd\u00e6mningen med frisluse, de to sekund\u00e6re d\u00e6mninger, indl\u00f8bskanalen mellem Tange S\u00f8 og kraftv\u00e6rket og kraftv\u00e6rket med stigbord.\nGudenaacentralen blev indviet i 1921 med en opd\u00e6mning, der skabte et fald p\u00e5 ni meter gennem de tre turbiner. Den opd\u00e6mmede s\u00f8, Tange S\u00f8, er Danmarks st\u00f8rste kunstige s\u00f8. V\u00e6rket producerer ca. 11 mio. kwh. \u00e5rligt, og det svarede ved indvielsen til 1/4 af Jyllands elforbrug. Man producerer med vand, hvad man skulle have br\u00e6ndt 4500 tons kul \u00e5rligt.\nV\u00e6rket udg\u00f8r et unikt industrielt milj\u00f8 med selve vandkraftv\u00e6rket, direkt\u00f8rboligen, mesterboliger, mandskabslejligheder, forpagterg\u00e5rden og fiskerboligen ved fiskepladsen. I det v\u00e6sentlige st\u00e5r v\u00e6rket og dets omgivelser u\u00e6ndret og udg\u00f8r derved et vigtigt eksempel p\u00e5 et industrimilj\u00f8 fra den fase af industrialiseringen, hvor elektriciteten begyndte at erstatte dampen som drivkraft. Desuden er anl\u00e6gget arkitektonisk et godt eksempel p\u00e5 Bedre Byggeskik Bev\u00e6gelsens arkitekturidealer i et st\u00f8rre offentligt produktionsanl\u00e6g.\nBygningssynet l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5, at v\u00e6rket er i drift, og at det ogs\u00e5 efter en fredning kan forts\u00e6tte med at producere elektricitet. Bygningssynet finder desuden, at det er godt, at der fra kommunal side l\u00e6gges bevaringsbestemmelser p\u00e5 hele kulturmilj\u00f8et som et supplement til fredningen.\u00ab","paragrafnummer":null,"paragraf":null,"afg\u00f8relsesdato":null,"afg\u00f8relse":null,"r\u00e5dsm\u00f8dedato":null,"lovnummer":null,"lovnummerdato":null,"retsinformationsurl":null,"fremsatundersagid":null,"deltundersagid":null
}