{
  "odata.metadata":"https://oda.ft.dk/api/$metadata#Sag/@Element","id":38910,"typeid":10,"kategoriid":11,"statusid":20,"titel":"Vil ministeren freml\u00e6gge en oversigt over, hvorledes mandatfordelingen efter det seneste byr\u00e5dsvalg ville have set ud i f\u00f8lgende kommuner: Frederiksberg, Gentofte, Gribskov, Hiller\u00f8d, Horsens, N\u00e6stved, Rudersdal, T\u00f8nder og Varde, hvis mandatfordelingen var foretaget efter h\u00f8jeste br\u00f8ks metode i stedet for, som det var tilf\u00e6ldet, efter d\u2019Hondts metode?","titelkort":"Om mandatfordelingen efter det seneste byr\u00e5dsvalg.","offentlighedskode":"O","nummer":"S 2429","nummerprefix":"S","nummernumerisk":"2429","nummerpostfix":"","resume":"","afstemningskonklusion":null,"periodeid":22,"afg\u00f8relsesresultatkode":null,"baggrundsmateriale":null,"opdateringsdato":"2017-12-07T17:58:27.037","statsbudgetsag":false,"begrundelse":"Brugen af d'Hondts fordelingsmetode har medf\u00f8rt, at \u00e9t parti har sikret sig absolut flertal flere steder i landet i forbindelse med kommunalvalget i november 2005, p\u00e5 trods af at partier har f\u00e5et under halvdelen af de afgivne stemmer. Dette var tilf\u00e6ldet i ovenn\u00e6vnte kommuner \n\nMandatfordelingsmetoden i forbindelse med kommunal- og regionalvalg har i mange \u00e5r v\u00e6ret diskuteret fordi den anvendte metode - d'Hondts fordelingsmetode - har en tendens til at favorisere de st\u00f8rste partier p\u00e5 bekostning af de mindre partier og lister, der stiller op ved valgene. Problematikken er velkendt og har v\u00e6ret fremh\u00e6vet af en r\u00e6kke valgforskere herunder professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, J\u00f8rgen Elklit, som har redegjort for problematikken i en r\u00e6kke artikler i Frederiksborg Amts Avis kort efter valget i november 2005 (se f.eks. artiklen: \u00bbValgforbund gav S sejren - og kostede de sm\u00e5 dyrt\u00ab, Frederiksborg Amts Avis den 19. november 2005). \n\nDet er i demokratiets interesse, at den metode, der benyttes ved fordeling af mandater, er s\u00e5 retf\u00e6rdig som overhovedet mulig, og i videst mulige omfang afspejler stemmeafgivningen. Desv\u00e6rre er der ulemper ved de fleste fordelingsmetoder, herunder ogs\u00e5 den h\u00f8jeste br\u00f8ks metode. Der er dog ingen tvivl om, at netop denne metode giver en langt mere retf\u00e6rdig fordeling af mandaterne end den anvendte d'Hondts metode. Derfor benyttes h\u00f8jeste br\u00f8ks metode ogs\u00e5 ved fordelingen af mandater ved folketingsvalg. H\u00f8jeste br\u00f8ks metode er kendetegnet ved, at mandaterne fordeles efter, hvor mange stemmer de enkelte partier har f\u00e5et. \n\nDe ni kommuner er netop valgt, fordi den anvendte fordelingsmetode har medf\u00f8rt nogle forskydninger, der er s\u00e5 store, at et parti har opn\u00e5et et flertal af mandaterne med et mindretal af de afgivne stemmer. Sp\u00f8rgeren finder det derfor i offentlighedens interesse at se eksempler p\u00e5, hvordan mandatfordelingen ville have set ud, hvis en anden metode havde v\u00e6ret benyttet. I besvarelsen bedes tages h\u00f8jde for de indg\u00e5ede valgforbund.","paragrafnummer":null,"paragraf":null,"afg\u00f8relsesdato":null,"afg\u00f8relse":null,"r\u00e5dsm\u00f8dedato":null,"lovnummer":null,"lovnummerdato":null,"retsinformationsurl":null,"fremsatundersagid":null,"deltundersagid":null
}