{
  "odata.metadata":"https://oda.ft.dk/api/$metadata#Sag/@Element","id":39803,"typeid":10,"kategoriid":11,"statusid":20,"titel":"Vil ministeren redeg\u00f8re for, hvilke tiltag ministeriet har taget eller agter at tage for at fremme andelen af kvindelige lektorer og professorer p\u00e5 baggrund af anbefalingerne fra T\u00e6nketanken for Flere Kvinder i Forskning nedsat af videnskabsministeren og ligestillingsministeren?","titelkort":"Om fremme andelen af kvindelige lektorer.","offentlighedskode":"O","nummer":"S 3180","nummerprefix":"S","nummernumerisk":"3180","nummerpostfix":"","resume":"","afstemningskonklusion":null,"periodeid":22,"afg\u00f8relsesresultatkode":null,"baggrundsmateriale":null,"opdateringsdato":"2017-12-07T18:07:26.417","statsbudgetsag":false,"begrundelse":"If\u00f8lge seniorforsker p\u00e5 Dansk Center for Forskningsanalyse p\u00e5 Aarhus Universitet, Kamma Langberg, er virkeligheden p\u00e5 de danske universiteter i dag den, at tre ud af fire af de lektorstillinger p\u00e5 danske universiteter, der bliver besat af personer udefra, bliver besat af m\u00e6nd. \nFrem for at forfremme adjunkterne kommer der meget ofte ans\u00f8gere udefra - herunder fra udlandet - ind p\u00e5 lektorposterne. Da det oftere er m\u00e6nd, der tager til udlandet og arbejder som forskere, bliver det tit en ny mand, der erstatter den gamle mand i lektorjobbet. Et tilsvarende forhold g\u00f8r sig g\u00e6ldende p\u00e5 professorniveau, fort\u00e6ller Kamma Langberg, jf. telegram fra Ritzau, med f\u00f8lgende ordlyd:\n\nM\u00e6nd erstatter m\u00e6nd p\u00e5 lektorposterne \nK\u00f8benhavn, onsdag /ritzau/\nDanmark har meget f\u00e5 kvindelige lektorer og professorer.\n\nKvindelige akademikere b\u00f8r i h\u00f8jere grad s\u00f8ge job i udlandet eller i det \nprivate erhvervsliv, hvis de vil g\u00f8re sig h\u00e5b om topposterne i den danske \nuniversitetsverden.\nDet viser sig nemlig, at tre ud af fire af de lektorstillinger p\u00e5 danske \nuniversiteter, der bliver besat af personer udefra, bliver besat af m\u00e6nd. Det \nfort\u00e6ller seniorforsker Kamma Langberg, Dansk Center for Forskningsanalyse p\u00e5 Aarhus Universitet til Berlingske Tidende.\n- Universiteternes f\u00f8dek\u00e6de bliver brudt, n\u00e5r man n\u00e6rmer sig \nlektorniveauet. Frem for at forfremme adjunkterne, kommer der meget ofte ans\u00f8gere udefra - herunder fra udlandet - ind p\u00e5 lektorposterne. Da det oftere er m\u00e6nd, der tager til udlandet og arbejder som forskere, bliver det tit en ny mand, der erstatter den gamle mand i lektorjobbet. Og et tilsvarende forhold g\u00f8r sig g\u00e6ldende p\u00e5 professorniveau, fort\u00e6ller Kamma Langberg.\nDet er baggrunden for, at vi i Danmark har s\u00e5 f\u00e5 kvindelige professorer. Groft \nsagt kan man konstatere, at jo l\u00e6ngere op i hierarkiet, man kommer p\u00e5 Danmarks universiteter, jo f\u00e6rre kvinder vil man st\u00f8de p\u00e5. \nDirekt\u00f8r for Kvinfo Elisabeth M\u00f8ller Jensen siger, at problemstillingen stikker \nlangt dybere end den enkelte kvindes frie valg. \n- De traditionelle k\u00f8nsroller g\u00f8r det stadig sv\u00e6rere for unge kvinder at forlade familie og b\u00f8rn for at arbejde/studere i udlandet. Og det eneste, der for alvor kan \u00e6ndre p\u00e5 det f\u00e6nomen, er at give m\u00e6nd en regul\u00e6r barselsorlov, siger Elisabeth M\u00f8ller Jensen.\nHun var sammen med Kamma Langberg medlem af T\u00e6nketanken for Flere Kvinder i Forskning nedsat af videnskabsministeren og ligestillingsministeren. \nT\u00e6nketanken foreslog i 2005 bl.a., at kvindelige forskere fik lov at bevare \nkontakten og v\u00e6re \"on-line\" med arbejdspladsen under barselsorlov.\n/ritzau/","paragrafnummer":null,"paragraf":null,"afg\u00f8relsesdato":null,"afg\u00f8relse":null,"r\u00e5dsm\u00f8dedato":null,"lovnummer":null,"lovnummerdato":null,"retsinformationsurl":null,"fremsatundersagid":null,"deltundersagid":null
}