{
  "odata.metadata":"https://oda.ft.dk/api/$metadata#Sag/@Element","id":43962,"typeid":10,"kategoriid":11,"statusid":4,"titel":"Vil ministeren kommentere, at antallet af virksomheder, der er forh\u00e5ndsgodkendt til \u00f8steurop\u00e6isk arbejdskraft, i juli m\u00e5ned rundede 321, idet ministeren s\u00e6rligt bedes forholde sig til, at Danmark har over 800.000 mennesker p\u00e5 offentlig fors\u00f8rgelse, herunder en stor del muslimske indvandrere der efter sp\u00f8rgerens opfattelse burde s\u00e6ttes i sving i stedet for at lade virksomhederne importere arbejdskraft fra \u00d8steuropa?","titelkort":"Om virksomheders forh\u00e5ndsgodkendelse til \u00f8steurop\u00e6isk arbejdskraft.","offentlighedskode":"O","nummer":"S 6762","nummerprefix":"S","nummernumerisk":"6762","nummerpostfix":"","resume":"","afstemningskonklusion":null,"periodeid":22,"afg\u00f8relsesresultatkode":null,"baggrundsmateriale":null,"opdateringsdato":"2017-12-07T18:24:14.783","statsbudgetsag":false,"begrundelse":"Ritzaus Bureau meddeler den 14. august 2006, at mange danske virksomheder har brugt sommerferien p\u00e5 at blive forh\u00e5ndsgodkendt til at hente medarbejdere fra \u00d8steuropa. Alene i de sidste tre uger i juli blev antallet af forh\u00e5ndsgodkendte virksomheder fordoblet til 321. I sig selv er der ikke noget galt i at anvende \u00f8steurop\u00e6isk arbejdskraft. Men af opg\u00f8relsen fremg\u00e5r det ligeledes, at de \u00f8steurop\u00e6iske medarbejdere prim\u00e6rt er besk\u00e6ftiget inden for gartneri, landbrug og f\u00f8devarevirksomhed. 23 pct. af de godkendte virksomheder besk\u00e6ftiger sig med gartneri, 19 pct. driver landbrug eller f\u00f8devarevirksomhed, 16 pct. af de forh\u00e5ndsgodkendte virksomheder findes inden for industri, mens 13 pct. er byggevirksomheder og ni pct. er vikarbureauer. Som bekendt fors\u00f8rger det danske samfund over 800.000 mennesker p\u00e5 offentlige ydelser. En del af disse kan naturligvis ikke komme ud p\u00e5 arbejdsmarkedet, da de er p\u00e5 f\u00f8rtidspension m.v. og derfor er uarbejdsdygtige. Men for en stor dels vedkommende burde det v\u00e6re muligt at deltage i produktionen. S\u00e6rligt den store del af muslimske indvandrere, som vedvarende lader sig ern\u00e6re af staten, burde kunne s\u00e6ttes i arbejde, i stedet for at virksomheder skal hente arbejdskraft i \u00d8steuropa. Det virker jo paradoksalt, at danskerne skal betale t\u00e5rnh\u00f8je skatter for at finansiere det pres p\u00e5 de offentlige budgetter, de ikke-arbejdende muslimer udg\u00f8r, mens virksomhederne udnytter andre landes arbejdskraftreserve. S\u00e6rligt n\u00e5r der er tale om faggrupper, som ikke kr\u00e6ver akademiske eller andre h\u00f8jtuddannede kvalifikationer, er der grund til at undre sig over sk\u00e6vheden. Det m\u00e5 v\u00e6re muligt at f\u00e5 de mennesker i arbejde inden for fagene landbrug, byggeri og vikarbureauer. At anvende \u00f8steurop\u00e6isk arbejdskraft til dette forekommer un\u00f8dvendigt, den store arbejdskraftreserve, Danmark har, taget i betragtning.","paragrafnummer":null,"paragraf":null,"afg\u00f8relsesdato":null,"afg\u00f8relse":null,"r\u00e5dsm\u00f8dedato":null,"lovnummer":null,"lovnummerdato":null,"retsinformationsurl":null,"fremsatundersagid":null,"deltundersagid":null
}