{
  "odata.metadata":"https://oda.ft.dk/api/$metadata#Sag/@Element","id":57896,"typeid":10,"kategoriid":11,"statusid":4,"titel":"Hvad er ministerens holdning til, at kommuner og regioner ikke kan afg\u00f8re, hvem der skal st\u00e5 for udgiften til glukosesensorer?","titelkort":"Om glukosesensorer.","offentlighedskode":"O","nummer":"S 1125","nummerprefix":"S","nummernumerisk":"1125","nummerpostfix":"","resume":"","afstemningskonklusion":null,"periodeid":26,"afg\u00f8relsesresultatkode":null,"baggrundsmateriale":null,"opdateringsdato":"2017-12-05T21:59:55.147","statsbudgetsag":false,"begrundelse":"Glukosesensorer. Et relativt nyt tiltag - langtidsblodsukkerstiks - som holder i 6 dage og som giver patienterne mulighed for hvert 5. minut at kende deres nye blodsukker - uden at de skal stikke sig s\u00e5 ofte. Samtidig skal patienterne blot m\u00e5le blodsukker med almindelige stiks 2-3 gange dagligt, mod 6-12 gange, hvis de skal v\u00e6re tiln\u00e6rmelsesvis lige s\u00e5 godt reguleret og undg\u00e5 f\u00f8lgesygdomme. Dette system kan anvendes, hvad enten man bruger insulinpumpe eller penbehandling, og et nyt studium har dokumenteret effekten ved begge behandlinger. I forvejen betaler kommunerne almindelige blodglukosestiks (\u00a7 112). Det er aktuelt uafklaret, hvem der skal betale denne nye metode for blodsukkerm\u00e5ling, som formentlig vil v\u00e6re en stor \u00f8konomisk gevinst, n\u00e5r man ser p\u00e5 besparelser p\u00e5 senkomplikationer mange \u00e5r frem i tiden. Selv uden fordelene ved langtidskonsekvenserne er det nye system n\u00e6sten udgiftsneutralt.","paragrafnummer":null,"paragraf":null,"afg\u00f8relsesdato":null,"afg\u00f8relse":null,"r\u00e5dsm\u00f8dedato":null,"lovnummer":null,"lovnummerdato":null,"retsinformationsurl":null,"fremsatundersagid":null,"deltundersagid":null
}