{
  "odata.metadata":"https://oda.ft.dk/api/$metadata#Sag/@Element","id":59688,"typeid":8,"kategoriid":null,"statusid":21,"titel":"Bloktilskud 2010","titelkort":"Bloktilskud 2010","offentlighedskode":"O","nummer":"Aktstk. 180","nummerprefix":"Aktstk.","nummernumerisk":"180","nummerpostfix":"","resume":"","afstemningskonklusion":null,"periodeid":26,"afg\u00f8relsesresultatkode":"TU","baggrundsmateriale":null,"opdateringsdato":"2017-12-05T22:13:27.59","statsbudgetsag":false,"begrundelse":null,"paragrafnummer":7,"paragraf":"Finansministeriet","afg\u00f8relsesdato":"2009-06-25T00:00:00","afg\u00f8relse":"Tiltr\u00e5dt den 25. juni 2009 af et flertal i Finansudvalget (Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer).   Dansk Folkepartis medlem af udvalget tiltr\u00e6der aktstykket, idet det bem\u00e6rkes, at aktstykket udm\u00f8nter de \u00f8konomiske konsekvenser af de indg\u00e5ede aftaler mellem henholdsvis regeringen og KL samt regeringen og Danske Regioner.  Dansk Folkeparti har ikke i forbindelse med voteringen af aktstykket taget stilling til de af aftalerne senere n\u00f8dvendige lov\u00e6ndringer og andre forhold som eksempelvis strukturen indenfor sundhedssektoren, som s\u00e6rskilt vil komme til politisk behandling.   Et mindretal i udvalget (Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) undlader at stemme.    Socialdemokratiets medlemmer af udvalget udtaler, at kommuner og regioner spiller en afg\u00f8rende rolle i det danske velf\u00e6rdssamfund. Det er ofte her, at borgerne m\u00f8der den offentlige sektor, og det er her, at der bliver truffet mange beslutninger af afg\u00f8rende og konkret betydning for borgernes liv: Hvordan skal daginstitutionerne indrettes, hvilken service skal de \u00e6ldre medborgere have, hvilke behandlinger skal vi tilbyde syge danskere, og hvor skal den lokale folkeskole ligge henne?  Det er en gammel dansk tradition, at s\u00e5danne sp\u00f8rgsm\u00e5l afg\u00f8res lokalt \u2013 i n\u00e6rheden af borgerne. P\u00e5 den m\u00e5de sikres det, at borgerne har indflydelse p\u00e5 egen hverdag og tager medansvar for de beslutninger, der tr\u00e6ffes.  Et andet ord for den tradition er lokalt selvstyre. Socialdemokraterne har altid bakket op om det lokale selvstyre, som er meget st\u00e6rkt i Danmark. Det sikrer demokratisk medindflydelse og n\u00e6rhed, og det sikrer en effektiv drift af velf\u00e6rdssamfundet. Aftalesystemet udg\u00f8r en kerne i denne danske tradition for lokalt selvstyre. Det er i forbindelse med den \u00e5rlige aftale om kommunernes og regionernes \u00f8konomi, at de grundl\u00e6ggende rammer for den velf\u00e6rd, kommuner og regioner kan tilbyde borgerne fastl\u00e6gges. Socialdemokraterne er af den holdning, at aftalesystemet er rigtigt, fordi det p\u00e5 den ene side muligg\u00f8r et reelt lokalt selvstyre, mens det p\u00e5 den anden side sikrer muligheden for at f\u00f8re en afbalanceret og fornuftig \u00f8konomisk politik. Socialdemokraterne vil derfor som udgangspunkt altid st\u00f8tte op om en indg\u00e5et \u00f8konomiaftale mellem kommuner, regioner og regeringen s\u00e5fremt den er blevet til p\u00e5 rimelige vilk\u00e5r, og s\u00e5fremt den sikrer en acceptabel udvikling i den velf\u00e6rd, som kommuner og regioner f\u00e5r mulighed for at tilbyde borgerne det kommende \u00e5r. Det er ikke Socialdemokraternes opfattelse, at de indg\u00e5ede \u00f8konomiaftaler for 2010 lever op til det. Socialdemokraterne kan derfor ikke bakke op om aktstykket.  Helt afg\u00f8rende er det, at der intet er i aftalerne, der sikrer, at velf\u00e6rden bringes op p\u00e5 et tilfredsstillende niveau, eller som kan rette op p\u00e5 den \u00e5relange manglende prioritering af velf\u00e6rden. VK-regeringen har \u00e5r efter \u00e5r lovet bedre og mere velf\u00e6rd samtidig med, at man sammen med Dansk Folkeparti har valgt at give milliardstore skattelettelser. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har derved bevidst valgt at prioritere det private forbrug over velf\u00e6rden samtidig med, at de samme partier fors\u00f8ger at foreg\u00f8gle danskerne, at de ogs\u00e5 samtidig kan forvente bedre daginstitutioner, sygehuse, \u00e6ldrepleje og skoler. For Socialdemokraterne er det afg\u00f8rende at kommuner og regioner f\u00e5r mulighed for at investere i den grundl\u00e6ggende velf\u00e6rd. Det er ikke nok med tomme l\u00f8fter uden, at der reelt f\u00f8lger handling bag ordene. For Socialdemokraterne var \u00f8konomiaftalerne for 2010 netop en mulighed for at bygge bro henover den kl\u00f8ft, som regeringen igennem mange \u00e5r har skabt mellem store l\u00f8fter og stigende forventninger, og den virkelighed som borgerne oplever som et konstant pres p\u00e5 velf\u00e6rden. Aftalerne for 2010 understreger endnu en gang, at regeringen ikke har t\u00e6nkt sig at leve op til valgl\u00f8fterne fra 2007 om mere og bedre velf\u00e6rd. I forbindelse med lanceringen af den s\u00e5kaldte \u201dKvalitetsreform\u201d ville regeringen \u201dskabe det 21. \u00e5rhundredes velf\u00e6rdsmodel\u201d. Samtidig skulle der gives et \u201dhistorisk l\u00f8ft\u201d til den offentlige sektor, og dav\u00e6rende finansminister Thor Pedersen mente, at kvalitetsreformen ville v\u00e6re et mega-l\u00f8ft til velf\u00e6rden. Aftalerne for 2010 er det endelige bevis for, at regeringen ikke lever op til sine l\u00f8fter. I stedet for en reel saltvandsindspr\u00f8jtning til velf\u00e6rden har regeringen lanceret en skattereform med store ufinansierede skattelettelser. Dermed har regeringen endnu en gang valgt at lade danskernes private forbrugsmuligheder g\u00e5 forud for en n\u00f8dvendig prioritering af vores f\u00e6lles velf\u00e6rd. Socialdemokraterne er uenige i regeringens prioriteringer. En fortsat udhuling af den basale velf\u00e6rd betyder p\u00e5 sigt, at flere og flere danskere vil v\u00e6lge den f\u00e6lles velf\u00e6rd fra til fordel for private l\u00f8sninger. Det er konsekvensen n\u00e5r kommuner og regioner ikke f\u00e5r mulighed for at stille en tilfredsstillende offentlig velf\u00e6rd til r\u00e5dighed for borgerne. Resultatet er et mere ulige og mere usammenh\u00e6ngende Danmark. Et Danmark hvor sammenh\u00e6ngskraften sv\u00e6kkes. Hertil kommer, at aftalerne for 2010 slet ikke h\u00e5ndterer de store problemer med stigende arbejdsl\u00f8shed, som Danmark st\u00e5r midt i. Aftalerne for 2009 bygger p\u00e5 en udsigt til historisk lave v\u00e6kstrater i velf\u00e6rden. Samlet set er der i perioden 2009 \u2013 2015 if\u00f8lge regeringens 2015-plan r\u00e5d til at lade den offentlige service vokse med 0,9 pct. om \u00e5ret. Det skal ses p\u00e5 en baggrund af, at der i \u00e5rene 1994 \u2013 2001 var 2,1 pct. til r\u00e5dighed og i perioden 2001-2008 har v\u00e6ret 1,5 pct. til r\u00e5dighed. Derfor kan det ikke undre, at aftalen for kommunerne betyder, at der endnu en gang ikke bliver s\u00e5 meget som \u00e9n ny krone til mere og bedre velf\u00e6rd. Regeringen taler om et \u201dl\u00f8ft\u201d p\u00e5 500 mio. kr., men faktum er, at kommunerne f\u00e5r f\u00e6rre penge til almindelig velf\u00e6rd i 2010, n\u00e5r det tages i betragtning, at kommunerne ikke er blevet kompenseret for den demografiske udvikling med flere \u00e6ldre, som ellers b\u00e5de Finansministeriet og KL tidligere har p\u00e5vist medf\u00f8rer flere udgifter i disse \u00e5r. Af svar p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l nr. 10 til aktstykket fremg\u00e5r tydeligt, at de demografiske udgifter i kommunerne alene i 2010 udg\u00f8r over 400 mio. kr. Det skal ses i lyset af, at kommunerne heller ikke sidste \u00e5r blev kompenseret for stigende demografiske udgifter.  Den almindelige velf\u00e6rd vil ogs\u00e5 blive ramt af, at udgiftsudviklingen p\u00e5 det specialiserede socialomr\u00e5de er i eksplosiv v\u00e6kst. De seneste \u00e5r er udgifterne til dette omr\u00e5de vokset med omtrent 1 mia. kr. om \u00e5ret. Kommunerne er i aftalen blevet kompenseret i 2009 for den stigning i udgifterne, der allerede har fundet sted. Kommunerne er derimod stort set ikke blevet kompenseret for den forventede udvikling i 2010, og hvis udviklingen forts\u00e6tter som hidtil, er det derfor \u00e5benlyst, at det er de almindelige velf\u00e6rdsomr\u00e5der, der endnu en gang kommer til at holde for.  Helt konkret bet\u00f8d aftalen for 2009, at kommunerne har m\u00e5ttet sk\u00e6re i udgifterne til daginstitutions- og skoleomr\u00e5det. Det fremg\u00e5r sort p\u00e5 hvidt af KL\u2019s budgetoversigt for 2009. \u00d8konomiaftalen for 2010 indeholder intet, der vender denne udvikling. Nedsk\u00e6ringerne p\u00e5 skole- og daginstitutionsomr\u00e5det skal ogs\u00e5 ses i lyset af, at investeringerne p\u00e5 folkeskoleomr\u00e5det er faldet med 1,2 mia. kr. siden 2001 p\u00e5 trods af, at antallet af b\u00f8rn og unge i alderen 7-15 \u00e5r er steget med 52.000 i perioden 2001-2007. Hertil kommer, at regeringen med kommuneaftalen for 2010 endnu en gang har forpasset muligheden for at leve op til sine valgl\u00f8fter og for at igangs\u00e6tte helt n\u00f8dvendige og tiltr\u00e6ngte initiativer i kommunerne: \u2022Regeringens l\u00f8fte om at afskaffe lukkedage er stadig ikke indfriet. Dette bliver der ikke \u00e6ndret p\u00e5 med aftalen for 2010. \u2022Regeringens l\u00f8fte om en plejeboliggaranti, der skulle sikre alle \u00e6ldre, der er visiteret til en plejehjemsplads h\u00f8jst skal vente 2 m\u00e5neder skulle v\u00e6re tr\u00e5dt i kraft 1. januar 2009, men er stadig ikke indfriet. \u2022Regeringen lovede i 2005, at for\u00e6ldrebetalingen for daginstitutioner skulle neds\u00e6ttes til 25 pct. Med \u00f8konomiaftalen for 2010 bliver madordningen rykket til 2011, men det \u00e6ndrer ikke ved, at for\u00e6ldrebetalingen stiger til 30 pct. \u2022Regeringen lovede store forbedringer af velf\u00e6rden i forbindelse med kvalitetsreformen. Kvalitetsreformen er imidlertid pist v\u00e6k og kommuneaftalen indeb\u00e6rer endnu en gang en nedprioritering af velf\u00e6rden. \u2022Kvalitetsfonden som regeringen ville bruge til at l\u00f8fte investeringerne i den offentlige sektor er rent bluff. Kvalitetsfonden h\u00e6ver ikke investeringsniveauet i den offentlige sektor. \u2022Regeringen har gang p\u00e5 gang lovet mindre bureaukrati i kommuner og regioner p\u00e5 trods af, at alle unders\u00f8gelser viser, at det siden 2001 er g\u00e5et i den helt forkerte retning: Der er kun kommet flere regler og mere administration og de ansatte har f\u00e5et mindre tid til borgerne. Kommuneaftalen for 2010 indf\u00f8rer nu endnu en gang mere bureaukrati i form af akkreditering, brugerunders\u00f8gelser og kvalitetsindikatorer. For s\u00e5 vidt ang\u00e5r de vanskeligt stillede kommuner, fors\u00f8ger regeringen i aftalen at lappe p\u00e5 deres d\u00e5rlige \u00f8konomi ved at for\u00f8ge den \u00f8konomiske s\u00e6rtilskudspulje med 180 mio. kr., samt ved at give de vanskeligt stillede kommuner mulighed for at lade skatterne stige med 500 mio. kr. Det meste finansieres dog af kommunerne selv: Den \u00f8konomiske s\u00e6rtilskudspulje finansieres af kommunerne ved at bloktilskuddet reduceres tilsvarende, og en evt. skattestigning p\u00e5 500 mio. kr. medfinansieres af kommunerne ved en reduktion af bloktilskuddet p\u00e5 250 mio. kr. Aftalens tiltag for de vanskeligt stillede kommuner er en ren tilst\u00e5elsessag fra regeringens side og understreger den kritik, der har v\u00e6ret af udligningssystemet. En r\u00e6kke kommuner er simpelthen ikke blevet ordentligt kompenseret i forbindelse med udligningsreformen og st\u00e5r nu med store demografiske udfordringer, som presser dem p\u00e5 \u00f8konomien. Det g\u00f8r aftalen meget lidt for at \u00e6ndre p\u00e5. P\u00e5 anl\u00e6gsomr\u00e5det er kommuneaftalen for 2010 heller ikke tilstr\u00e6kkelig. Regeringen valgte selv at betegne aftalen for 2010 som \u201danl\u00e6gsaftalen\u201d. Det er der ikke noget at sige til, n\u00e5r det tages i betragtning, hvor stram en \u00f8konomisk aftale kommunerne har f\u00e5et p\u00e5 driftssiden i 2010. Isoleret betragtet er Socialdemokraterne tilfredse med, at kommuneaftalen fremrykker investeringer for samlet set omtrent 5 mia. kr. i forhold til i 2009. Princippet om at fremrykke investeringer er Socialdemokraterne enige i, og Socialdemokraterne har l\u00e6nge foresl\u00e5et regeringen, at man i den nuv\u00e6rende \u00f8konomiske situation b\u00f8r fremrykke offentlige investeringer. Det er imidlertid med stor utilfredshed, at Socialdemokraterne m\u00e5 konstatere, at regeringens ambitionsniveau er alt, alt for lavt. For Socialdemokraterne er der den st\u00f8rste fare, at der ikke bliver gjort nok for at l\u00f8se den \u00f8konomiske krise og ikke, at der bliver gjort for meget. Socialdemokraterne mener, at kommuneaftalen for 2010 er alt for uambiti\u00f8s i forhold til at bek\u00e6mpe den hastigt stigende arbejdsl\u00f8shed. Kommuneaftalen g\u00f8r for lidt og den g\u00f8r det for sent. Aftalens anl\u00e6gsside vil maksimalt betyde 4.000 \u2013 5.000 flere i besk\u00e6ftigelse i 2010, jf. svar p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l nr. 24 til aktstykket. Det er minimalt, n\u00e5r der t\u00e6nkes p\u00e5, at AE-r\u00e5det har p\u00e5peget, at ledigheden samlet set risikerer at stige med 125.000 personer set i forhold til bundniveauet i 2008. Til sammenligning med den begr\u00e6nsede indsats i kommuneaftalen, voksede arbejdsl\u00f8sheden fra marts til april med hele 10.600 personer. Fremrykningen af investeringer i kommuneaftalen vil alts\u00e5 modg\u00e5, hvad der svarer til 2 ugers stigning i ledigheden. Hertil kommer, at kommunerne f\u00f8rst f\u00e5r denne mulighed i 2010, hvilket Socialdemokraterne vurderer til at v\u00e6re alt for sent, n\u00e5r det tages i betragtning, at arbejdsl\u00f8sheden allerede nu er hastigt stigende. Fra der tr\u00e6ffes beslutninger om at igangs\u00e6tte investeringsarbejder, til der rent faktisk stikkes en spade i jorden, kan der g\u00e5 lang tid. En del af anl\u00e6gsprojekterne vil derfor sandsynligvis f\u00f8rst bidrage til en reduktion i ledigheden hen mod slutningen af 2010, hvilket er alt for sent. Herudover er der er grund til at v\u00e6re bekymret over kommunernes reelle muligheder for at igangs\u00e6tte de investeringer, de rent faktisk nu har f\u00e5et mulighed for. Kombinationen af at kommunerne selv skal bidrage med finansiering, og at kommunerne sandsynligvis vil st\u00e5 i en ekstremt d\u00e5rlig likviditetsm\u00e6ssig situation, dels p\u00e5 grund af den \u00f8konomiske krise i 2010, dels p\u00e5 grund af den manglende finansiering af driftssiden, vil kunne betyde, at kommunerne \u2013 for at konsolidere deres likvide beholdninger \u2013 slet ikke t\u00f8r igangs\u00e6tte de anl\u00e6gsinvesteringer som aftalen l\u00e6gger op til. Denne problemstilling h\u00e5ndteres slet ikke i kommuneaftalen. Kommuneaftalen for 2010 l\u00f8ser derfor ikke de akutte v\u00e6kstproblemer, Danmark st\u00e5r overfor. Aftalen er ganske enkelt alt for uambiti\u00f8s i forhold til at h\u00e5ndtere den \u00f8konomiske krise. Ikke alene er det alt for sent at igangs\u00e6tte investeringer i 2010, hvis den meget bratte stigning i ledigheden skal brydes. Men de 5 mia. kr. m\u00e5 ogs\u00e5 vurderes at have en meget begr\u00e6nset besk\u00e6ftigelseseffekt, hvis de kommer til at st\u00e5 alene i 2010. Socialdemokraterne har fremlagt en langt mere ambiti\u00f8s v\u00e6kstplan med fremrykning af investeringer for op til 36 mia. kr. over 2 \u00e5r, og de \u00f8konomiske vism\u00e6nd har ogs\u00e5 talt for, at der er behov for at fremrykke investeringer af langt st\u00f8rre omfang end det, kommuneaftalen l\u00e6gger op til. Set i det lys m\u00e5 regeringen endnu en gang siges at have fejlvurderet omfanget af den \u00f8konomiske krise samt behovet for at s\u00e6tte ind for at begr\u00e6nse den stigende arbejdsl\u00f8shed. Besk\u00e6ftigelsesminister Inger St\u00f8jbjerg citeres ofte for at sige, at regeringen g\u00f8r alt hvad der st\u00e5r i dens magt for at hindre stigende arbejdsl\u00f8shed, og at \u201d\u00e9n arbejdsl\u00f8s er \u00e9n for meget\u201d. Kommunernes \u00f8konomiaftale for 2010 beviser endnu en gang, at det simpelthen ikke passer, at regeringen bekymrer sig om de danskere, der mister deres job: Regeringen g\u00f8r langt mindre end den burde g\u00f8re for at d\u00e6mme op for den \u00f8konomiske krise. Om den regionale \u00f8konomi for 2010 finder Socialdemokraterne s\u00e6rlig grund til at fremh\u00e6ve, at aftalen med regionerne ikke tager grundl\u00e6ggende fat p\u00e5 de reelle problemer. Der er i aftalen afsat 1,9 mia. kr. til \u00f8get aktivitet, men heraf finansieres 1,1 mia. kr. af krav om produktivitetsstigninger p\u00e5 2 procent og samtidig vil flere \u00e6ldre p\u00e5f\u00f8re regionerne \u00f8gede udgifter p\u00e5 544 mio. kr., selv ved et u\u00e6ndret serviceniveau. Dermed er der reelt ingen penge til at \u00f8ge serviceniveauet p\u00e5 sundhedsomr\u00e5det. Aftalen er ude af trit med den virkelighed, der findes p\u00e5 sygehusene, hvor mange \u00e5rs produktivitetskrav og et stadig stigende antal \u00e6ldre resulterer i overbel\u00e6gning og nedslidte medarbejdere. Aftalen l\u00f8ser dermed ikke en r\u00e6kke graverende problemer i sundhedsv\u00e6senet: 1)Der er ikke afsat ekstra midler til pakkeforl\u00f8b for patienter med livstruende sygdomme eller til medicinske patienter til at l\u00f8se problemerne med patienter p\u00e5 gangene. 2)Processen omkring investeringer i nye sygehuse tr\u00e6kkes i langdrag og regionerne har ikke f\u00e5et mulighed for at l\u00e5ne i det omfang regeringen havde stillet dem i udsigt, s\u00e5 valgl\u00f8fterne om enestuer og at halvdelen af sygehusenes etagekvadratmetre skal v\u00e6re nye i 2018 ikke kan n\u00e5s. 3)Regionerne har ikke f\u00e5et mulighed for at sende det udvidede frie sygehusvalg i udbud og dermed h\u00f8ste den fulde gevinst ved konkurrence mellem de private sygehuse. Taksterne er ikke engang blevet s\u00e6nket 25 procent s\u00e5dan som selv vicestatsminister Lene Espersen indr\u00f8mmede, at der er mulighed for. Regeringen har dermed sikret, at de private sygehuse fortsat vil modtage overbetaling for behandlingerne. 4)Mange borgere f\u00f8ler sig tvunget til at tegne private forsikringer for at f\u00f8le sig sikre p\u00e5 at f\u00e5 den n\u00f8dvendige behandling. 5)Der er ikke afsat penge til en ligev\u00e6rdig udvikling og modernisering mellem det somatiske behandlingsomr\u00e5de og det psykiatriske. N\u00e5r regeringen demonstrerer en s\u00e5 tydelig manglende vilje til at investere i det offentlige sygehusv\u00e6sen, og at tage fat p\u00e5 de helt grundl\u00e6ggende problemer, bliver konsekvensen, at vi ikke kan n\u00e5 den f\u00e6lles ambition om at skabe verdens bedste sygehusv\u00e6sen. Socialdemokraterne er bekymrede for, at der ikke er afsat ressourcer nok til pakkeforl\u00f8b til patienter med livstruende sygdomme. Socialdemokraterne finder det uforst\u00e5eligt, at regeringen accepterer, at mange patienter med livstruende sygdomme ikke vil komme til at g\u00e5 gennem pakke-forl\u00f8bene med minimal ventetid, p\u00e5 grund af problemerne med at diagnosticere patienter med uklare symptomer.  Socialdemokraterne er ogs\u00e5 bekymrede for den del af aftalen, der handler om fremtidens sygehusstruktur. Aftalen giver ikke regionerne mulighed for at igangs\u00e6tte de investeringsplaner, som allerede ligger klar, og som skal sikre et sygehusv\u00e6sen i verdensklasse, men tr\u00e6kker processen i langdrag. Aftalen giver ikke regionerne mulighed for at investere i nye sygehuse i det omfang som Socialdemokraterne \u00f8nsker og som blandt andet Venstre lagde op til i valgkampen, hvor man lovede at halvdelen af alle sygehus etagekvadratmetre skulle v\u00e6re nye i 2018. I aftalen mangler der endvidere midler til den kollektive trafik s\u00e5 sammenh\u00e6ngen i den kollektive trafik over kommunegr\u00e6nserne kan sikres og udbygges efter behov. Tv\u00e6rtimod er regionernes eneste mulighed for at skabe \u00f8konomisk balance for den regionale kollektive trafik at lukke ruter eller sk\u00e6re i antallet af afgange, med den \u00f8konomiske sp\u00e6ndetr\u00f8je som den regionale kollektive trafik er p\u00e5lagt af regeringen. Uden en aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner var der s\u00e5ledes gode grunde til at stemme imod finansministerens aktstykke. Aftalesystemets principielle betydning for det kommunale selvstyre og for at styre samfunds\u00f8konomien betyder dog, at socialdemokraterne v\u00e6lger hverken at stemme for eller imod aktstykket.   Det Radikale Venstres medlem af udvalget er tilfreds med, at det i de \u00f8konomisk sv\u00e6re tider er lykkedes at opn\u00e5 en aftale om de \u00f8konomiske rammer.   Radikale Venstre finder imidlertid, at de skitserede initiativer til regelforenkling er for langsommelige og utilstr\u00e6kkelige til at sikre kommunerne og de kommunale institutioner et reelt r\u00e5derum og mere tid til kerneopgaverne.  Radikale Venstre vurderer desuden, at de \u00f8konomiske rammer der fasts\u00e6ttes i aftalen ikke er tilstr\u00e6kkelige til at im\u00f8deg\u00e5 konsekvenserne af den \u00f8konomiske krise Radikale Venstre finder ikke at der skabes nok og bedre sundhed for pengene, med de midler, der i aftalen anvendes til genindf\u00f8relse af den udvidede fri sygehusvalg.  Radikale Venstre konstaterer, bl.a. med udgangspunkt i Rigsrevisionens beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling p\u00e5 private sygehuse, at prisen for at opbygge en privat kapacitet har v\u00e6ret un\u00f8dvendig h\u00f8j.  Radikale Venstre \u00f8nsker at de midler afs\u00e6ttes til sygehusene anvendes til at skabe bedre og hurtigere behandling for patienter med alvorlige og kritiske sygdomme.     Et andet mindretal i udvalget (SF og EL) stemte imod bevillingsans\u00f8gningen.    Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget stemmer nej til aktstykket med f\u00f8lgende bem\u00e6rkninger: Vedr\u00f8rende aftalen om kommunernes \u00f8konomi i 2010: Mange af de penge, der indg\u00e5r i den \u00f8konomiske aftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen, er kompensation for ekstra udgifter i 2009 samt ubetalte regninger fra sidste \u00e5rs aftale. Dermed er der ikke tilstr\u00e6kkeligt med ekstra midler til kommunerne i 2010. Problemerne er s\u00e6rligt f\u00f8lgende: \u2022Kommunerne har f\u00e5et 400 mio.kr. ekstra til madordningerne i 2010. Det svarer til bel\u00f8bet for fripladser og s\u00f8skenderabat. Dermed er alene regningen fra sidste \u00e5rs aftale betalt. Der er ikke ekstra penge i aftalen, og der er fortsat ikke tale om en frivillig ordning, s\u00e5dan som SF ogs\u00e5 har \u00f8nsket det. \u2022Der er aftalt et l\u00f8ft i anl\u00e6gsinvesteringerne, men der er kun aftalt anl\u00e6gsinvesteringer for 2010, s\u00e5 der er alts\u00e5 ikke tale om et fler\u00e5rigt perspektiv. Det begr\u00e6nser kommunernes muligheder for at planl\u00e6gge investeringer og vil formentlig medf\u00f8re, at nogle vil v\u00e6re tilbageholdende ift. investeringerne. Desuden er finansieringsandelen i kommunerne p\u00e5 50 pct. ikke \u00e6ndret, mange kommuner har ikke de penge. Endelig er der lagt op til for f\u00e5 energiinvesteringer i den aftale, der ligger. \u2022I aftalen s\u00e6ttes der 800 mio.kr. af til det sociale omr\u00e5de til d\u00e6kning af \u00f8get udgifter i 2009. har vurderet, at der var behov for 1,5 mia.kr. Derudover forventer KL \u00f8gede udgifter p\u00e5 700 mio.kr. i 2010, men der er ikke blevet givet ekstra penge til 2010. \u2022Den kollektive trafik indg\u00e5r slet ikke i aftaleteksten. Der er behov for forbedringer p\u00e5 omr\u00e5det, og derfor er den manglende prioritering af omr\u00e5det ikke acceptabelt. \u2022Der er med finansministerens egne ord ikke i aftalen \"taget s\u00e6rskilt stilling til demografisk udgiftstr\u00e6k\" - men erkender samtidig at en alt andet lige beregning af stigende udgifter ved \u00e6ndret befolkningssammens\u00e6tning viser, at der vil v\u00e6re et \u00f8get udgiftsbehov p\u00e5 420 mio.kr. i 2010. Penge kommunerne alts\u00e5 ikke er blevet kompenseret for. \u2022If\u00f8lge aftalen er der 500 mio.kr. til bedre service i 2010 til kommunerne. Pengene skal finansiere b\u00e5de de stigende udgifter p\u00e5 det sociale omr\u00e5de og det demografiske udgiftspres i 2010. Det er langt fra tilstr\u00e6kkeligt. Dermed vil der v\u00e6re behov for at spare indenfor andre omr\u00e5der for at d\u00e6kke de \u00f8gede udgifter ind med yderligere velf\u00e6rdsforringelser i 2010. Vedr\u00f8rende aftalen om regionernes \u00f8konomi i 2010 Problemerne ved aftale er s\u00e6rligt f\u00f8lgende: \u2022Aftalen l\u00e5ser regionerne ift. investeringer i nye sygehuse \u2013 s\u00e5 de ikke kan bruge effektivitetsgevinster til at finansiere sygehus- eller andre investeringer med. De effektiviseringsgevinster, man opn\u00e5r ved nye investeringer \u2013 bedre logistik, ny teknologi og mere moderne l\u00f8sninger \u2013 kan alts\u00e5 ikke bruges til at tilbagebetale l\u00e5n til selve investeringerne. S\u00e5dan som vi har foresl\u00e5et i SF. De skal bruges til at finansiere drift fremover. \u2022Den 1. juli 2009 genindf\u00f8res det udvidede frie sygehusvalg automatisk og dermed patientens ret til behandling efter \u00e9n m\u00e5ned. Der er alts\u00e5 ikke nogle \u00e6ndringer i ift. behandlingsgarantien \u2013 og  der sondres fortsat ikke mellem mere eller mindre alvorlige sygdomme. \u2022Endelig st\u00e5r der ikke et ord om kollektiv trafik i aftalen om regionernes \u00f8konomi i 2010. Sammenh\u00e6ngen i den kollektive trafik skal sikres og udbygges. Det sker ikke med aftalen for 2010.  ","r\u00e5dsm\u00f8dedato":null,"lovnummer":null,"lovnummerdato":null,"retsinformationsurl":null,"fremsatundersagid":null,"deltundersagid":null
}