{
  "odata.metadata":"https://oda.ft.dk/api/$metadata#Sag/@Element","id":78487,"typeid":8,"kategoriid":null,"statusid":21,"titel":"Tilslutning til statens generelle tilskud til kommunerne for finans\u00e5ret 2008 (Bloktilskud)","titelkort":"Tilslutning til statens generelle tilskud til kommunerne for finans\u00e5ret 2008 (Bloktilskud)","offentlighedskode":"O","nummer":"Aktstk. 175","nummerprefix":"Aktstk.","nummernumerisk":"175","nummerpostfix":"","resume":"","afstemningskonklusion":null,"periodeid":23,"afg\u00f8relsesresultatkode":"TF","baggrundsmateriale":null,"opdateringsdato":"2019-01-16T14:54:22.047","statsbudgetsag":false,"begrundelse":null,"paragrafnummer":7,"paragraf":"Finansministeriet","afg\u00f8relsesdato":"2007-06-22T00:00:00","afg\u00f8relse":"Tiltr\u00e5dt den 22/6-07 af et flertal i Finansudvalget (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget). Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at Dansk Folkeparti har godkendt aktstykket, der er en opf\u00f8lgning p\u00e5 de aftaler, regeringen har indg\u00e5et med henholdsvis KL som Danske Regioner. DF skal dog bem\u00e6rke f\u00f8lgende:  Med aftalerne er der skabt et fornuftigt \u00f8konomisk udgangspunkt for driften i kommuner og regioner i 2008. Men p\u00e5 bestemte omr\u00e5der ser Dansk Folkeparti det som en n\u00f8dvendighed, at der tages yderligere tiltag. Derfor ser Dansk Folkeparti frem til, at der til efter\u00e5ret skal forhandles s\u00e5vel finanslov som kvalitetsreform. Initiativer herigennem vil v\u00e6re med til at styrke de vigtige omr\u00e5der indenfor den offentlige sektor, som er placeret i henholdsvis kommuner og regioner - specielt indenfor social- og sundhedsomr\u00e5derne.   I aftalen mellem regeringen og KL er der skitseret en r\u00e6kke principper for decentral styring (bilag 1). Dansk Folkeparti er enig i, at den mest optimale m\u00e5de at drive store dele af den offentlige sektor er gennem stor decentral indflydelse og stort lokalt engagement. Principperne hviler p\u00e5, at det er tydeligt for borgerne, hvor det politiske opgaveansvar er placeret.   Dansk Folkeparti skal understrege, at grundlaget for, at disse principper kan f\u00e5 succes i den \"virkelige verden\", er en opfyldelse af f\u00f8lgende citater fra aftalen:   - \"Kritiske enkeltsager b\u00f8r ikke i sig selv give anledning til ny regulering. Lokalpolitikere skal p\u00e5tage sig ansvaret for at l\u00f8se den p\u00e5g\u00e6ldende sag ud fra den konkrete kontekst.\"   - \"Initiativansvaret ligger hos den myndighed, der i henhold til lovgivningen har opgaven.\"   - \"Lokalpolitikere tager et klart ansvar for den konkrete opgaveudf\u00f8relse, n\u00e5r opgaveansvaret er placeret lokalt.\"   Dansk Folkeparti h\u00e5ber, at kommunerne vil leve op til de intentioner, der her er beskrevet.  Endelig skal Dansk Folkeparti bem\u00e6rke, at DF ikke med godkendelsen har taget stilling til de efterf\u00f8lgende udm\u00f8ntninger, der vil finde sted i ny lovgivning. Det Radikale Venstres medlem af udvalget udtaler, at Det Radikale Venstre stemmer for aktstykket. Det Radikale Venstre er tilh\u00e6nger af aftalesystemet mellem regering og kommuner/regioner og anerkender den frivillige aftale mellem regeringen og kommuner og regioner, men er ikke forpligtet p\u00e5 lovgivning som f\u00f8lge af aftalen.  Det Radikale Venstre f\u00f8rer en ansvarlig \u00f8konomisk politik og er derfor optaget af holdbarheden i dansk \u00f8konomi. Det Radikale Venstre beklager at regeringen ikke i forbindelse med aktstykket har villet vurdere konsekvenserne af den f\u00f8rte \u00f8konomiske politik og bloktilskuddets p\u00e5virkning af den \u00f8konomiske holdbarhed.   Det Radikale Venstre er kritiske overfor regeringens ventetidsgaranti i sundhedsv\u00e6senet. L\u00e6geforeningen, Sygeplejer\u00e5det, patientforeningerne og eksperterne har h\u00f8jlydt erkl\u00e6ret sig modstandere af en kortere ventetidsfrist i lyset af, at der aldrig har manglet flere l\u00e6ger, sygeplejersker og andet personale end nu. Med andre ord: Personalemanglen har vokset sig st\u00f8rre, siden valgl\u00f8ftet blev givet.  Ventetidsgarantien er problematisk i forhold til prioritering af patienterne. Med den kortere ventetidsfrist p\u00e5 en m\u00e5ned vil sygehusene v\u00e6re tvunget til at l\u00f8be lige hurtigt efter alle patienter - ellers koster det. De f\u00e5r derfor ringere mulighed for at prioritere de mest syge. Hvis den ny garanti koster 1 mia., og sygehusene i alt f\u00e5r 1,6 mia., s\u00e5 levner det 600 mio. til generelle forbedringer, inkl. kr\u00e6ft. Det er ikke godt nok og udtryk for forkert prioritering af midlerne. Et mindretal (Socialdemokraternes medlemmer af udvalget) har undladt at stemme.    Socialdemokraternes medlemmer af udvalget udtaler, at for Socialdemokraterne er det afg\u00f8rende, at der eksisterer et holdbart aftalesystem mellem regering og kommuner/regioner, hvor rammerne for kommunernes og regionernes \u00f8konomi kan fastl\u00e6gges.  Et holdbart aftalesystem er dels et afg\u00f8rende styringsinstrument for en afbalanceret udvikling af samfunds\u00f8konomien, dels en mulighed for at sikre overensstemmelse mellem de til enhver tid opstillede velf\u00e6rdspolitiske m\u00e5l for det danske samfunds udvikling og den \u00f8konomi, der er til r\u00e5dighed for kommuner og regioner for bl.a. at indfri disse.   Samtidig er aftalesystemet et vigtigt element i vores demokrati og styreform, som i h\u00f8j grad b\u00e6res af kommunal og regional ansvar, r\u00e5deret og selvbestemmelse.  Derfor er Socialdemokraternes udgangspunkt at st\u00f8tte en indg\u00e5et aftale, s\u00e5fremt den sikrer kommuner og regioner mulighed for at levere velf\u00e6rdsservice til borgerne p\u00e5 et kvalitetsm\u00e6ssigt tilfredsstillende niveau. Desv\u00e6rre er det ikke opfattelsen af de indg\u00e5ede aftaler for 2008. Der er intet i de indg\u00e5ede aftaler, der sandsynligg\u00f8r, at kommuner og regioner kan tage et f\u00f8rste skridt for at rette op p\u00e5 de problemer, som regeringens stramme \u00f8konomiske styring af kommuner og amter/regioner har medf\u00f8rt de seneste 5 \u00e5r.  Mange af de nye kommuner, der blev dannet den 1. januar 2007, har f\u00e5et en s\u00e6rdeles sv\u00e6r start med besparelser og serviceforringelser for borgerne. Regeringens udlignings- og finansieringsreform levede i mange kommuner ikke op til den \u00f8konomi, som var stillet i udsigt, men p\u00e5tvang kommunerne besparelser p\u00e5 de helt centrale velf\u00e6rdsomr\u00e5der. Det er der intet i den indg\u00e5ede aftale for 2008, som vil rette op p\u00e5.  Med udgangspunkt i finansministerens besvarelser er konklusionen, at kommunerne i bedste fald kan forts\u00e6tte med en nogenlunde u\u00e6ndret service i 2008 i forhold til 2007, n\u00e5r der tages hensyn til den demografiske udvikling og den manglende kompensation i 2007 for nye opgaver, som kommunerne har overtaget fra amterne og staten. Da det er opgjort for kommunerne under \u00e9t, kan man frygte, at et st\u00f8rre antal kommuner ogs\u00e5 i 2008 vil blive tvunget til at gennemf\u00f8re nye serviceforringelser over for borgerne.  Der er s\u00e5ledes ingen som helst sammenh\u00e6ng mellem de forventninger, som regeringen har skabt hos borgerne om serviceforbedringer, og den \u00f8konomi der stilles til r\u00e5dighed.  Hertil kommer de mange usikkerheder for den kommunale \u00f8konomi, som aftalen efterlader. Med finansministerens mildt sagt mangelfulde besvarelser kan det v\u00e6re sv\u00e6rt at gennemskue aftalens reelle konsekvenser. Det har ikke v\u00e6ret muligt at f\u00e5 et klart billede af grundlaget for, hvordan man er n\u00e5et frem til en r\u00e6kke af de foruds\u00e6tninger, som aftalen hviler p\u00e5. Det g\u00e6lder eksempelvis den fremtidige l\u00f8nudvikling, hvor de offentlige overenskomster skal fornyes i 2008. Det efterlader en betydelig usikkerhed i den kommunale \u00f8konomi for 2008, da aftalen ikke indeholder en sikkerhed for en efterregulering af pris- og l\u00f8nudviklingen, som det fremg\u00e5r af finansministerens besvarelser.   Tilsvarende er det bekymrende, at der med aftalen er gennemf\u00f8rt en endelig afhandling af den kommunale kompensation for de overtagne amtslige opgaver p\u00e5 et s\u00e6rdeles usikkert grundlag. Det g\u00e6lder ikke mindst i forhold til vore mest s\u00e5rbare medborgere p\u00e5 social- og specialundervisningsomr\u00e5det, men ogs\u00e5 i forhold til genoptr\u00e6ningen, hvor den aftalte kompensation forekommer st\u00e6rkt undervurderet i forhold til den viden, vi allerede har p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt.  For Socialdemokraterne er det helt afg\u00f8rende, at der er \u00f8konomi og mulighed for at investere i den grundl\u00e6ggende velf\u00e6rd for at udvikle en velfungerende offentlig sektor, som er kernen i det moderne velf\u00e6rdssamfund. Socialdemokraterne mener, at vore b\u00f8rn skal have gode rammer i daginstitutioner og skoler, at vores \u00e6ldre medborgere f\u00e5r omsorg, tryghed og ordentlig behandling i plejesektoren og at patienterne skal sikres et sygehusv\u00e6sen i verdensklasse. Det efterlader aftalerne ikke de \u00f8konomiske muligheder for at realisere. Det m\u00e5 regeringen alene b\u00e6re ansvaret for, da den sn\u00e6vre \u00f8konomiske ramme ensidigt er fastlagt af regeringen og derfor ikke er et resultat af reelle forhandlinger mellem parterne.  Derfor afspejler aftalerne ogs\u00e5, at regeringen prioriterer skattelettelser frem for velf\u00e6rd. I regeringens f\u00f8rste leve\u00e5r er der s\u00e5ledes gennemf\u00f8rt skattelettelser for over 15 mia. kr., hvoraf banker, forsikringsselskaber, landbruget og de bedst stillede danskere har f\u00e5et mere end broderparten. Derfor bidrager regeringens politik over for kommuner og regioner til en stadig st\u00f8rre ulighed og manglende sammenh\u00e6ngskraft i det danske samfund, med lettelser til de bedst stillede der modsvares af forringelser for de \u00f8konomisk svagere grupper. Aftalerne afspejler ligeledes regeringens hensigt med at spare op til nye skattelettelser p\u00e5 bekostning af velf\u00e6rd og en god offentlig service.  Regeringens strategi st\u00e5r i en tydelig kontrast til Socialdemokraternes m\u00e5ls\u00e6tning om at sikre velf\u00e6rd til borgerne af h\u00f8j kvalitet. Det er vores opfattelse, at kommunerne b\u00f8r tilf\u00f8res et m\u00e6rkbart l\u00f8ft i \u00f8konomien, som her og nu og i de kommende \u00e5r kan rette op p\u00e5:  1) De foreg\u00e5ende \u00e5rs manglende investering i velf\u00e6rd.  2) Det stigende misforhold, der er mellem borgernes private forbrugsmuligheder og den kvalitet, der er i den offentlige service.  3) At regeringen i dens levetid har gennemf\u00f8rt skattelettelser for over 15 mia. kr. Og at regeringen stadig sparer op til skattelettelser frem for at investere i velf\u00e6rd.  4) Manglende kompensation for opgaver overtaget fra amterne og staten - blandt andet vedr\u00f8rende det sociale omr\u00e5de, genoptr\u00e6ning, kollektiv trafik samt udstedelse af pas og f\u00f8rerbevis.  Om den regionale \u00f8konomi for 2008 finder Socialdemokraterne s\u00e6rlig grund til at fremh\u00e6ve, at aftalen med regionerne knap nok kan finansiere den stigning i aktivitet, der realistisk m\u00e5 forventes, og derfor ikke indeholder penge til udvikling af kvaliteten.  Aftalen l\u00f8ser dermed ikke en r\u00e6kke graverende problemer i sundhedsv\u00e6senet:  1) Der er fortsat ventetider p\u00e5 livstruende sygdomme.  2) Der er ikke styr p\u00e5 de reelle ventetider i sundhedsv\u00e6senet.  3) Mange borgere f\u00f8ler sig tvunget til at tegne private forsikringer for at f\u00f8le sig sikre p\u00e5 at f\u00e5 den n\u00f8dvendige behandling.  4) Der er ikke afsat penge til en styrkelse af psykiatribehandlingen, herunder til de 50 manglende retspsykiatriske sengepladser og til de behandlingsgarantier, der er udstukket p\u00e5 bl.a. b\u00f8rnepsykiatriomr\u00e5det.  5) Der er ikke afsat s\u00e5 meget som en krone til bedre forhold p\u00e5 sygehusenes medicinske afdelinger. Tv\u00e6rtimod skal de medicinske afdelinger ogs\u00e5 leve op til regeringens krav om en effektivisering p\u00e5 2 pct. om \u00e5ret, som risikerer at forringe servicen og omsorgen for is\u00e6r de mange \u00e6ldre p\u00e5 de medicinske afdelinger.  Herudover har Danske Regioner p\u00e5peget, at den udvidede adgang til frit valg af privathospitaler vil koste op mod 1 mia. kr. at gennemf\u00f8re. Der er langt over halvdelen af det beskedne l\u00f8ft til sygehusomr\u00e5det p\u00e5 1,6 mia. kr. til generel aktivitetsudvikling.  N\u00e5r regeringen demonstrerer en s\u00e5 tydelig manglende vilje til at investere i det offentlige sygehusv\u00e6sen bliver konsekvensen af regeringens politik, at borgerne i stedet v\u00e6lger private tilbud. Dermed flyttes pengene fra det offentlige til det private, og der bliver derved endnu mindre rum til forbedringer af det offentlige sygehusv\u00e6sen. Resultatet af regeringens politik bliver et samfund med mindre offentlig velf\u00e6rd for alle og mere privat velf\u00e6rd for de bedst stillede. Det harmonerer ikke med den f\u00e6lles ambition om at skabe verdens bedste sygehusv\u00e6sen.  Socialdemokraterne er ogs\u00e5 bekymrede for den aftale, der er indg\u00e5et mellem regeringen og Danske Regioner om fremtidens sygehusstruktur. Aftalen giver ikke regionerne mulighed for at komme i gang med de investeringsplaner, som allerede ligger klar, og som skal sikre et sygehusv\u00e6sen i verdensklasse, men indeholder derimod kun en aftale om neds\u00e6ttelse af et ekspertgruppe, der skal tilse, at den fremtidige sygehusstruktur overholder en r\u00e6kke generelle principper, men som reelt risikerer at blive et skalkeskjul, der skal legitimere indenrigs- og sundhedsministerens upopul\u00e6re beslutninger.   Socialdemokraterne \u00f8nsker og er parate til at finansiere, at vores sygehuse skal v\u00e6re af h\u00f8jeste kvalitet, og at vi skal udnytte vores specialister bedst muligt. Danmark skal have den h\u00f8jeste kvalitet, men vi skal ogs\u00e5 kunne tage regionale hensyn i sygehusplanl\u00e6gningen.  Her er n\u00e6rhed for borgerne ogs\u00e5 en kvalitet, der naturligvis skal tages hensyn til.   Aftalen anviser heller ikke l\u00f8sninger p\u00e5 problemerne med retspsykiatriske patienter, hvor der fortsat vil mangle 50 retspsykiatriske sengepladser. Dermed vil aggressive psykiatriske patienter ikke kunne tilbydes den n\u00f8dvendige behandling og borgerne og politiet m\u00e5 fortsat finde sig i at psykiatriske patienter giver anledning til farlige situationer.  I aftalen mangler der endvidere midler til den kollektiv trafik s\u00e5 sammenh\u00e6ngen i den kollektive trafik over kommunegr\u00e6nserne kan sikres og udbygges efter behov. Tv\u00e6rtimod er regionernes eneste mulighed for at skabe \u00f8konomisk balance for den regionale kollektive trafik at lukke ruter eller sk\u00e6re i antallet af afgange, med den \u00f8konomiske sp\u00e6ndetr\u00f8je som den regionale kollektive trafik er p\u00e5lagt af regeringen.  Uden en aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner var der s\u00e5ledes gode grunde til at stemme imod finansministerens aktstykke. Aftalesystemets principielle betydning for det kommunale selvstyre og for at styre samfunds\u00f8konomien betyder dog, at socialdemokraterne v\u00e6lger hverken at stemme for eller imod aktstykket.       Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) har stemt imod andragendet.    Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget udtaler, at SF stemmer nej til aktstykket.   De to aftaler retter ikke op p\u00e5 de velf\u00e6rdsnedsk\u00e6ringer, vi har set i de senere \u00e5r. Regeringen lever fortsat ikke op til sine egne l\u00f8fter fx om at forbedre hjemmehj\u00e6lpen med 1 mia. kr. \u00e5rligt. Der afs\u00e6ttes ikke ekstra penge af til at im\u00f8dekomme befolkningens rimelige krav og forventninger om bedre velf\u00e6rd i et Danmark, der i bliver rigere og rigere \u00e5r for \u00e5r.   Samtidig er aftalerne - is\u00e6r set sammen med trepartsaftalen - udtryk for, at regeringen ikke er i n\u00e6rheden af at have styr p\u00e5 den \u00f8konomiske politik, jf. svarene p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l 7 og 14. V\u00e6kstrammen for det offentlige forbrug for n\u00e6ste \u00e5r er fastsat til 1 pct., men med globaliseringspuljen, kommune- og regionsaftalerne er der allerede lagt op til en v\u00e6kst p\u00e5 1,4 pct., hvortil kommer et bidrag fra trepartsaftalen p\u00e5 mindst 0,3 pct. If\u00f8lge svar p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l 7 har regeringen p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt ganske enkelt ikke overblik over de finanspolitiske konsekvenser.   SF \u00f8nsker som bekendt en endnu h\u00f8jere v\u00e6kst i velf\u00e6rden i form af fx flere hjemmehj\u00e6lpere og en bedre folkeskole, men det foruds\u00e6tter en anden skattepolitik, herunder et opg\u00f8r med skattestoppet. Regeringen egne tal viser, at der med den skattepolitik h\u00f8jst er r\u00e5d til en stigning i det offentlige forbrug p\u00e5 1 pct. \u00e5rligt, jf. finansministerens svar p\u00e5 spm. S 4749 stillet i henhold til Folketingets Forretningsorden \u00a7 20. Der er ikke sammenh\u00e6ng i tingene, og det er \u00f8konomisk uansvarligt.  Aftalerne er ligeledes udtryk for, at regeringen ikke har en ansvarlig klimapolitik. Det er utroligt, at aftalerne intet indeholder om, hvordan kommuner og regioner kan bidrage til at nedbringe energiforbrug og CO2-udslip. Der er ellers masser af muligheder at tage fat p\u00e5 i form af energirenovering af skoler og institutioner, brug af energirigtige biler fx hybridbiler, energirigtige indk\u00f8b af IT, fotokopimaskiner og h\u00e5rde hvidevarer og forbedringer og billigg\u00f8relse af den kollektive trafik, som der intet er afsat til.  S\u00e6rligt om aftalen mellem regeringen og KL bem\u00e6rker SF:  Denne aftale m\u00e5 betegnes som en velf\u00e6rdsm\u00e6ssig null\u00f8sning. Det stemmer meget godt med, at 2/3 af borgmestrene forventer at holde serviceniveauet u\u00e6ndret n\u00e6ste \u00e5r, if\u00f8lge en rundsp\u00f8rge foretaget af Ritzau.  En null\u00f8sning kan bed\u00f8mmes p\u00e5 forskellig vis. Man kunne v\u00e6lge at gl\u00e6de sig over, at det ikke gik v\u00e6rre, og at der ikke som i de forudg\u00e5ende \u00e5r er lagt op til store nedsk\u00e6ringer i velf\u00e6rden. Det er dog et meget beskedent ambitionsniveau, og langt fra nok til at f\u00e5 SF til at stemme ja.  SF \u00f8nsker ligesom flertallet af befolkningen klare forbedringer i velf\u00e6rden. Vi prioriterer velf\u00e6rd h\u00f8jere end skattelettelser og skattestop. Med den prioritering ville der v\u00e6re r\u00e5d til at give velf\u00e6rdsforbedringer uden at blive \u00f8konomisk uansvarlig.  M\u00e5lt i forhold til \u00f8nsker og krav om bedre velf\u00e6rd falder KL-aftalen igennem med et brag. Der er ikke engang r\u00e5d til at rette op p\u00e5 tidligere \u00e5rs nedsk\u00e6ringer. Som svaret p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l 1 viser, skar kommunerne faktisk ned p\u00e5 serviceudgifterne fra 2005 til 2006, selvom et stigende antal \u00e6ldre for\u00f8gede udgiftsbehovet. Fra 2005 til 2007 er der fx direkte sk\u00e5ret over en milliard kroner for de svageste grupper - udsatte b\u00f8rn og unge, handicappede mv. I daginstitutionerne bliver der stadig flere b\u00f8rn pr. voksen, og folkeskolen er ved at segne under elevplaner, test og andet bureaukrati.  Hertil kommer alle de forbedringer, som borgerne \u00f8nsker, som der er god brug for, og som kommunerne heller ikke f\u00e5r r\u00e5d til i 2008. Det er fx ved at g\u00e5 op for de fleste, at gratis mad til alle b\u00f8rn i daginstitutioner og folkeskoler er en god ide, der \u00f8ger koncentrationen, hj\u00e6lper b\u00f8rnene til sunde kostvaner (frem for en fremtid som fed) og letter far og mor i dagligdagen. Og det er bare et eksempel p\u00e5 den styrkede forebyggelsesindsats, som vi har s\u00e5 st\u00e6rkt brug for.  Regeringen har valgt at holde en nedsk\u00e6ringspause i 2008 (set for kommunerne under et) - formentlig fordi folketingsvalget n\u00e6rmer sig. Men der er ikke er skabt mulighed for at genoprette tidligere \u00e5rs nedsk\u00e6ringer, og der er absolut ingen fremtidssikring af velf\u00e6rden i aftalen.   En yderligere grund til at stemme nej er kravet om, at kommunerne skal konkurrenceuds\u00e6tte mindst 25 pct. af sine opgaver. Det er et centralistisk indgreb, der begr\u00e6nser kommunernes frihed til at selv at v\u00e6lge de metoder, som de mener, er bedst for at opn\u00e5 m\u00e5lene om bedre velf\u00e6rd indenfor de givne \u00f8konomiske rammer. At kalde det m\u00e5l- og rammestyring og maksimal frihed for kommunerne, jf. svaret p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l 9, er misbrug af det danske sprog i et omfang, som leder tanken hen p\u00e5 George Orwells Nysprog.  Det er simpelthen ikke godt nok, og derfor SF, har SF sagt nej til aftalen i KL's bestyrelse. Det stemmer vi ogs\u00e5 i Finansudvalget. Der er forskel i dansk politik.  S\u00e6rligt om aftalen med Dansk Regioner bem\u00e6rker SF:  V\u00e6lgerne er forst\u00e5eligt nok meget optaget af sygehuse, og regeringen har et prestigeprojekt om at nedbringe ventetiden p\u00e5 planlagt kirurgi, nu til 1 m\u00e5ned. Derfor har den planlagte kirurgi, modsat de \u00f8vrige velf\u00e6rdsomr\u00e5der, oplevet et betydeligt l\u00f8ft i de senere \u00e5r.   Regeringens aftale med regionerne for 2008 er ingen undtagelse. Udover at tilf\u00f8re ekstra 950 mio. kr. til \u00f8get aktivitet p\u00e5 sygehusene (som dog ogs\u00e5 omfatter en r\u00e6kke medicinske behandlinger) f\u00e5r regionerne modsat kommunerne syndsforladelse for at have overbudgetteret med 800 mio. kr. i 2007 i forhold til det aftalte.  Problemet p\u00e5 sundhedsomr\u00e5det lige nu er ikke s\u00e5 meget mangel p\u00e5 penge, men mangel p\u00e5 personale. Effekten af regeringens politik vil derfor uden tvivl v\u00e6re, at privathospitalerne f\u00e5r flere patienter og flere penge, fordi det offentlige sygehusv\u00e6sen ikke kan leve op til regeringens l\u00f8fter. Det er uden tvivl ogs\u00e5 regeringens bagtanke med den f\u00f8rte politik. Men det l\u00f8ser jo ikke problemet, tv\u00e6rtimod for\u00f8ger det problemerne med at skaffe personale til de offentlige sygehuse.  Satsningen p\u00e5 is\u00e6r den planlagte kirurgi g\u00e5r derfor ud over psykiatrien, der spises af med s\u00f8lle 20 mio. kr., selvom behovene er enorme og ventetiden for b\u00f8rnepsykiatrisk behandling n\u00e6rmere er et \u00e5r end en m\u00e5ned. Satsningen betyder ogs\u00e5, at kr\u00e6ft ikke prioriteres ret meget h\u00f8jere end fx en kn\u00e6operation. Det ville v\u00e6re mere ansvarligt at sikre en hurtig behandling af de livstruende sygdomme, f\u00f8r man brugte de begr\u00e6nsede personaleresurser p\u00e5 at afkorte ventetiden for ikke-livstruende sygdomme. Ingen tvivl om at en ventetidsgaranti p\u00e5 1 m\u00e5ned er et rigtigt m\u00e5l, men ansvarlige politikere tager tingene i den rigtige r\u00e6kkef\u00f8lge.  Aftalen er ogs\u00e5 renset for tiltag, der styrker forebyggelsen, fx ret til helbredscheck efter Ebeltoftmodellen.   Der er tale om en sk\u00e6v politisk prioritering, som SF stemte imod i Dansk Regioners bestyrelse, og som vi ogs\u00e5 stemmer imod i Finansudvalget.      Enhedslistens medlem af udvalget udtaler, at Enhedslisten stemmer imod, fordi rammen er for lille til at sikre en ordentlig udvikling af velf\u00e6rden og ikke giver plads til de forbedringer af l\u00f8n- og arbejdsvilk\u00e5r som de ansatte har berettiget krav p\u00e5.","r\u00e5dsm\u00f8dedato":null,"lovnummer":null,"lovnummerdato":null,"retsinformationsurl":null,"fremsatundersagid":null,"deltundersagid":null
}